Pres ikke de unge yderligere: Hold fast i SU'en

Spørgsmålet blev aktualiseret i den forgangne uge, da Reformkommissionen kom med sit bud på en ny struktur for de videregående uddannelser.

Mange forslag var i spil, men et af de mest interessante var ideen om at fjerne SU'en for studerende, der vælger at bygge en kandidat oven på deres bachelorgrad. Altså kun penge fra staten til de første tre års uddannelse, hvorefter de studerende får mulighed for at låne af staten til resten - helt op til 12.500 kr. om måneden - for at have noget at leve af, mens de gør deres uddannelse færdig.

Den del af Reformkommissionens udspil er blevet modtaget med en vis kølighed blandt politikerne på Christiansborg. Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen tog med det samme afstand fra tanken, og til DR konkluderede han: "Et forslag som omlægning af SU til lån gror ikke i regeringens baghave."

SF's uddannelsesordfører Astrid Carøe deltog i koret og slog blandt andet over for DR fast, at forslagene er "skrevet af en anden generation til en generation af unge, der kæmper med mental mistrivsel og har svært ved at få billig bolig og budgettet til at gå op. Selvfølgelig er svaret på de problemer ikke at forgælde de unge."

Vi deler den holdning. Gennem de seneste år er der sket markante opstramninger på de videregående uddannelser og i SU-systemet for at holde de studerende til ilden og få dem igennem deres uddannelsesforløb uden de store svinkeærinder. Det har været sundt. Men det betyder, at de unge allerede nu skal holde fokus på at klare semestre og eksamener på normeret tid, mens der arbejdes ved siden af for at tjene lidt ekstra til huslejen, som udgør en væsentlig post i de fleste universitetsbyer.

Samtidig viser undersøgelse på undersøgelse, at de unge mennesker er presset på det mentale helbred som aldrig før for at leve op til kravene.

Det er svært at se, at udsigten til en gæld på 150.000-200.000 kr. ved endt studie - måske det dobbelte for et par - skal fjerne noget af presset og gøre det mere motiverende at dygtiggøre sig på uddannelsesfronten. Skal der studiejobbes yderligere for at få enderne til at nå sammen, går det alt andet lige ud over kvaliteten af studierne. Og optages lånene, er der lang vej til etablering af familie og adgang til boligmarkedet med de nuværende priser.

Umiddelbart virker forslaget som en stramning af tommelskruerne, der risikerer at sænke uddannelsesniveauet generelt, fordi færre har råd til at tage kandidaten med, mens prisen for de unge, der kæmper sig igennem, bliver høj. Ønsker vi som samfund at tage den risiko, og vil vi ældre være bekendt at præsentere de unge for endnu en pres-bal?