Skal Aalborgs borgere finansiere hjemmegående husmødre?

Er det en god idé, når også Aalborg Kommune nu tilbyder, at forældre skal have penge for at passe deres egne tumlinger?

Skulle vi ikke som samfund i stedet understøtte, at også småbørnsforældre er på arbejdsmarkedet, betaler skat og dermed et økonomisk råderum til bedre vuggestuer og børnehaver? Foto: Torben Hansen <i>Torben Hansen</i>

Skulle vi ikke som samfund i stedet understøtte, at også småbørnsforældre er på arbejdsmarkedet, betaler skat og dermed et økonomisk råderum til bedre vuggestuer og børnehaver? Foto: Torben Hansen Torben Hansen

LEDER:Nu får forældre til børn under tre år i Aalborg Kommune også mulighed for at passe deres eget barn mod betaling. Som en del af årets budgetforlig mellem Socialdemokraterne og de borgerlige partier i byrådet laver man nu en forsøgsordning, hvor den ene forældre så at sige får betaling for ikke at have et job.

Byrådet i Aalborg slutter sig dermed til de seks andre byråd i Nordjylland, der har valgt, at det skal være muligt for forældre i deres kommuner at få et økonomisk tilskud for at passe deres tumling derhjemme. 

Tendensen breder sig i øvrigt i hele landet. Det er den enkelte kommune, der afgør, om man vil give den ene forælder til et barn et tilskud for at hjemmepasse, og beløbets størrelse er også meget forskellig fra kommune til kommune.

Det kunne lyde så entydigt godt at gøre det, for selvfølgelig skal alle forældre som udgangspunkt have lov til at have det frie valg til droppe dagplejen eller vuggestuen og gå hjemme med børnene. Samtidig kan ordningen tage presset fra nogle kommuner, der har problemer med at finde pasningstilbud til de små. 

Men skal forældre virkelig have penge af det offentlige for at passe deres egne børn?

Det har i hvert fald nogle afledte effekter, som i bedste fald kan kaldes uhensigtsmæssige.

For det første er tilskuddet til at passe sit eget barn bundet op på, at man ikke må have arbejde ved siden af. I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, er det et paradoks, når systemet selv er med til at understøtte, at man IKKE må arbejde. Det ville højst sandsynligt kunne lade sig gøre at strikke en ordning sammen, hvor det var muligt at have arbejde ved siden af ordningen, men den ville nok blive meget tung at administrere.   

Derudover har det vist sig, at ordningen med at passe sit eget barn har omvendt social slagside: Gennem årene har flere ellers været bange for, at ordningen ville blive populær i familier, der i forvejen døjede med problemer, og hvor børnene derfor ville have bedre af at komme i institution tidligt. 
Men det har vist sig, at det er de velbjærgede familier, der vælger den til, altså de familier, hvor man typisk kan leve nogenlunde fint for mandens indkomst. Det er for eksempel familier, hvor man har det økonomiske overskud til at kunne vælge daginstitutioner fra, hvis man er blevet bekymret for kvaliteten. Dermed står man potentielt med det problem, at de stærke og kritiske forældre mangler i dagtilbuddene, og det er ellers dem, der netop skal være med til at råbe op, så kvaliteten i vores institutioner ikke falder. På samme måde som privatskolerne har hjulpet forældre med økonomisk overskud til en flugtvej fra en presset folkeskole, kan ordningen med tilskud til at passe egne børn og få penge for det måske gøre det samme på dagtilbudsområdet. 

I forhold til ligestilling har muligheden for at passe sit barn derhjemme vist sig at have en håbløs skævhed, der er med til at udbygge skævheder i livsindkomst, når man ser på køn. Det er som en ond spiral, hvor kvinderne allerede tjener mindre end manden, når man får børn. Derfor vælger de fleste familier, der benytter hjemmepasningsordningen, fornuftigt nok, at kvinden skal gå hjemme, og dermed sker der et ordentligt indhug i kvindernes livsindkomst, pensionsopsparing, stigning på karrierestigen og så videre.

Selvfølgelig skal kvinderne - og familierne - selv bestemme og prioritere. Men det gode spørgsmål er, om vi som skatteydere skal være med til at finansiere en ordning, der rammer så skævt. 

 Hvis vi i det danske velfærdssamfund gerne vil understøtte hjemmepasning økonomisk og dermed, at den ene forælder går hjemme, mens børnene er små, så fint. Men så bør det være med en ordning, som også kunne være en mulighed for andre end de velbjærgede, fx enlige forsørgere, der ikke har en chance med det nuværende tilbud.

Inden man gør det, burde man måske overveje, om vi som samfund ikke i stedet skulle understøtte, at folk er på arbejdsmarkedet, betaler skat, og dermed skaber økonomisk råderum til bedre vuggestuer og børnehaver.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Borgmesteren var med, da Søren Thorst betalte 1765 kroner for øl, cider og drinks
Luk