Spørg din bank, om der står idiot i panden på dig

Bankerne er gode til at følges ad, når en regning skal deles ud til kunderne. Mon de får lige så travlt med at fjerne gebyrer? Næppe

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. <i>Foto: Torben Hansen.</i>

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. Foto: Torben Hansen.

LEDER:Den danske banksektor får ofte skudt i skoene, at konkurrencen er for dårlig med monopollignende tilstande, påfaldende sammenfald mellem bankernes renter og overpriser for kunderne.

Omvendt vil de danske banker påstå, at konkurrencen er kernesund. Og på ét punkt har de ganske givet ret. Det er, når en regning skal fordeles til kunderne.

Kun et meget lille fåtal af privatkunder med et vist beløb i banken har de senere år kunnet undslippe de udskældte negative indlånsrenter. Jyske Bank var den første, og stort set alle andre fulgte troligt med.

Nu er det store spørgsmål, om konkurrencen er lige så effektiv, når de negative renter skal tilbagerulles. Og når en regning for bankerne forvandles til gylden indtjening.

I takt med at både Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken er begyndt at hæve deres renter – og bankerne dermed ikke længere skal betale rente af deres overskydende likviditet der – har de første banker valgt at skrotte de negative indlånsrenter. Nogen holder stand endnu.

Da negative indlånsrenter er en uomtvistelig tabersag, er det dog usandsynligt, at nogen bankdirektør tør holde stædigt fast i dem længe endnu. De kan jo prøve. Mere spændende bliver det derfor at se, hvad der skal ske med de mange nye gebyrer, som bankerne har indført for at kompensere for de negative renter.

Ifølge erhvervsmediet Finans viser tal fra Finanstilsynet, at bankerne siden 2014 har indført nye gebyrer – og skruet eksisterende i vejret – for 4,9 milliarder kroner årligt. Reelt er tallet endnu større, da Nordea ikke længere er kategoriseret som en dansk bank og derfor ikke indgår i tallene.

Når bankerne har strammet gebyrskruen, er det for at kompensere for, at de skal betale negative renter af deres overskydende penge i Nationalbanken. Fair nok. Men når det om lidt ikke længere er tilfældet, fordi Nationalbanken hæver sin rente, bliver bankernes renteudgifter pludselig til en milliardindtægt.

Og så skulle man vel tro, at disse gebyrer skrues ned igen? Hvis konkurrencen er så sund og hård, som bankdirektørerne påstår, er det vel ikke til diskussion, eller hvad?

Vent og se. Det kommer ikke til at ske.

Bankerne slider i forvejen med at indfri sultne aktionærers forventninger om afkast, og faktum er, at de færreste privatkunder overhovedet har opdaget, at der er indført nye gebyrer og skruet op for de gamle.

En ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 42 procent af danskerne ikke kan gennemskue deres samlede bankomkostninger. Med andre ord: De aner ikke, hvad de betaler.

Og så får vi de gebyrer, vi fortjener.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.