Stanken fra Limfjorden er et varsel om noget langt værre

Stanken fra den tilbagevendende sommernyhed om iltsvind og bundvending i de indre farvande bør minde vælgerne og politikerne om, at der særligt er ét emne, vi ikke kan komme udenom

Måske kan stanken fra Limfjorden minde vælgerne politikerne om, at klima og miljø bør være et uomgængeligt emne under denne valgkamp, skriver lederskribent Johannes Jacobsen Arkivfoto: Torben Hansen

LEDER:Man er ikke i tvivl, hvis man nærmer sig Halkær Bredning, for det stinker på flere kilometers afstand. Der er kraftig iltsvind og bundvending. Miljøstyrelsens seneste målinger har konstateret iltsvind 12 steder i Limfjorden og to steder i Mariager Fjord.

Fiskene, muslingerne og det fugleliv, der skal leve af dyrene i vandet, lider. Miljøet har det hårdt, og klimaforandringerne gør det værre - kraftigere regnskyl og længere perioder med varme og lidt vind optimerer forholdene for iltsvind og bundvending.

Det er ikke kun de indre danske farvande, der er under pres. Hele verden rammes af mere og flere ekstreme vejrfænomener på grund af klimaforandringerne.

Lige nu er 33 millioner mennesker ramt af voldsomme oversvømmelser i Pakistan. Det Europæiske Tørkeobservatorium - EDO - udgav en rapport i august med konklusionen, at 47 procent af Europa er ramt af tørke på et bekymrende niveau, og yderligere 17 procent af Europa er ramt af alarmerende tørke. Omfattende skovbrande har raset på nærmest alle kontinenter.

- Halvdelen af menneskeheden er i farezonen for oversvømmelser, tørke, ekstreme storme og skovbrande, lød FN-generalsekretær António Guterres' alarmerende udmelding tidligere på sommeren.

Klimaforandringernes konsekvenser er blevet beskrevet i årtier, og mens der før har været en fornemmelse af, at det lå i en fjern fremtid, så begynder forandringerne at blive meget tydelige for os lige nu.

Folketingsvalget i 2019 blev omtalt som et klimavalg. Forskning understøtter det - alle aldersgrupper havde klima øverst på den politiske dagsorden op til folketingsvalget.

Siden har verden - og dermed Danmark og dansk politik - været ramt af en verdensomspændende pandemi, der i hvert fald for en stund skubbede alle andre dagsordener i baggrunden. Så måske er det naturligt, at man tre år efter har lidt svært ved at se, at valgets vigtigste emne fortsatte med at være vigtigt.

- Trods betydelig fremdrift vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås, skrev Klimarådet i en statusrapport i februar i år.

Der vil blive diskuteret og debatteret mange vigtige emner under den kommende valgkamp (som på sin vis allerede er i gang). Sundhedsområdet, psykiatrien, ældre, Forsvaret og sikkerhedspolitik, arbejdsmarked og listen kunne blive ved.

Men ét emne har voldsomheden til på sigt at feje alle andre vigtige politiske emner af bordet. Klimaforandringerne ændrer vores miljø, bringer ekstremt vejr med sig, udfordrer vores fødevaresikkerhed og de kommer til at skabe uhyggeligt mange klimaflygtninge. De 90 millioner mennesker, der ifølge FN er tvangsfordrevet på verdensplan lige nu, kommer til at virke som ingenting.

Måske kan stanken fra Limfjorden minde vælgerne og politikerne om, at klima og miljø bør være et uomgængeligt emne under denne valgkamp.

Og det kan kun gå for langsomt med at få det på banen.