Stilhed i Folketinget: Fuld enighed om støtten til Ukraine

Når vi valgte ikke at gribe ind overfor Putins krigsforbrydelser, så er det mindste, vi kan gøre, at tage vel i mod de børn, der slap ud

Lederskribent Anders Sønderup. Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Lederskribent Anders Sønderup. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

- Det, de russiske tropper gør i Mariupol, er en forbrydelse mod menneskeheden ... brutaliteten er værre end under Anden Verdenskrig, lød det, da der der efter 10 minutters forsinkelse endelig var klart signal fra det præsidentielle kontor et sted i Kyiv til det danske folkestyre. 

I en håndfuld minutter fik Volodymyr Zelenskyj det nærmest samlede folketing til at tie stille og lytte. For Zelenskyj - før 24. februar en relativ ukendt præsident i et fattigt land, nu klodens klareste politiske stjerne - ramte noget, og han ramte vel mere eller mindre alle, der hørte med.

For hvorfor - spurgte han - har verden ikke grebet ind. Hvorfor skal børn dø, hvorfor skal børn se deres forældre dø, og hvordan kan vi acceptere, at en by, der er dobbelt så stor som Aalborg, nu på tredje uge lever i frygt og med på mangel på alt fra medicin til mad? 

Det er der ikke noget enkelt svar på, men i essens handler en stor del af svaret om, at skulle vi redde børnene i Mariupol, ville vi risikere endnu flere børns liv. 

Det var en effektfuld, velskrevet og veludført tale, der mindede om gru og alvoren i tiden, og det var noget så sjældent som en tale, ingen politikere bagefter fandt grund til at kritisere. 

Længe efter at der var slukket for signalet fra Kyiv, blev der klappet i salen, og det var også et signal om, at der på Christiansborg er fuld enighed om at støtte Ukraine på nærmest alle måder. 

Det er der også brug for - ikke kun nu, men i den grad også i den nærmeste fremtid vil der være brug for at støtte Ukraine. 

Heldigvis er vi i fred for krig, men konsekvenserne af den mærker vi. Alt bliver dyrere, og at vi gennemsnitligt set er et meget rigt land,  betyder ikke, at der ikke er nogen, der mærker det. 

Endnu har der ikke været den store debat om finansieringen, for foreløbigt er der kun fundet penge til 20.000 flygtninge. Det er finansieret ved at hente to milliarder fra udviklingshjælpen, og - bortset fra Enhedslisten og nødhjælpsorganisationer - er det ikke noget, der rigtigt ophidser nogen. 

Men der er kommet tæt på 30.000 flygtninge, og allerede nu kan regeringen altså gå i gang med at finde flere penge, og holder integrationsminister Tesfayes forudsigelse om op mod 100.000 flygtninge, skal der yderligere otte milliarder på bordet. De penge kan vanskeligt findes på kontoen for hjælp til de fattige, for et så voldsomt træk vil fuldstændig smadre store dele af udviklingshjælpen.  

Så mange mennesker på så kort tid kommer også til at presse velfærdsstaten. Børn skal i børnehave, i skole, deres mødre skal lære dansk, og alle skal på et tidspunkt også til lægen og måske hospitalet. 

Men det er stadig en mild konsekvens. Når vi valgte ikke at gribe ind overfor Putins krigsforbrydelser, så er det mindste vi kan gøre at tage vel i mod de børn, der slap ud. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.