Sådan lød den opsigtsvækkende udmelding fra den svenske minister for civilt forsvar, Carl-Otto Bohlin. Senere er advarslen blevet bakket op af Micael Bydén, der er øverstkommanderende i det svenske forsvar.

- Vi skal forstå, hvor alvorlig situationen egentlig er. På individ-niveau må man forberede sig mentalt. Se på nyhedsdækningen af Ukraine og spørg dig selv: Hvis det sker, har jeg så alt på plads? Hvad skal jeg gøre? Jo flere, som har tænkt og forberedt sig, jo stærkere er vores samfund, lød det fra Micael Bydén til svenske TV4. 

Opfordringen skyldes, at man vurderer, at Rusland udgør en trussel for Sverige. I Danmark står vi en anden situation - både geografisk, historisk og kulturelt. 

Her føler vi os overbevist om beskyttelse fra Nato, hvis der skulle opstå en krig. 

- Der er en solidaritet landene imellem, så måtte Danmark blive angrebet, har vi gode venner, der kommer til at hjælpe os, lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til DR efter udmeldingen. 

Han kalder samtidig svenskernes advarsel "dramatisk" og understreger, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark. 

Men den svenske udmelding bør alligevel være en øjenåbner for danskerne. 

For selvom vi sandsynligvis ikke står overfor en traditionel krigssituation, så har vi skabt et samfund, hvor vi er yderst sårbare på mange områder.  

For hvad ville vi gøre, hvis strømmen gik, eller internettet forsvandt? Det har de fleste nok ikke gjort sig store overvejelser om, og vi har måske endda grinet lidt af dem, der har forberedt sig på sådanne situationer. 

- Hvis man går og tror, at der ikke kan ske noget med Danmark, og at man ikke har et ansvar for at forberede sig, så synes jeg, at man er lidt naiv. 

Sådan siger forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen i et interview med Berlingske. Han driver firmaet Nordic Defence Analysis og er tidligere militæranalytiker ved Københavns Universitet. Han bor i Helsingborg i Sverige. 

Han deler i artiklen, hvordan han selv har forberedt sig og fortæller blandt andet om sin alternative varmekilde, og hvordan han både opbevarer brændstof, vand, mad og kontanter. 

Årsagen til en krise behøver jo ikke nødvendigvis være krig. 

Vi har netop stået overfor en pandemi, som lammede vores samfund på en lang række områder, som de færreste har kunnet forestille sig. Som følge af klimakrisen står vi overfor flere ekstreme vejrforhold, som kan udfordre vores infrastruktur på flere områder. 

Og det nytter altså ikke noget at klage sin nød på el-leverandørens Facebook-side, hvis strømmen går. I stedet bør man have styr på, hvor man opbevarer lommelygten.

Vi kan ikke satse på, at hverken stat, kommune eller sågar Nato hjælper os efter et splitsekund i en krisesituation. Vi er også nødt til at tage et personligt ansvar. 

Og det skal man kunne tale om, også uden at blive stemplet som sølvpapirshat eller hysterisk. 

Derfor er den svenske udmelding en glimrende anledning til at få gang i samtalen i hjemmet om, hvordan man egentligt forbereder sig bedst muligt, hvis en krisesituation opstår.