Udskydelse af elregninger er den forudsigelige fiasko

Der skal ikke lyde nogen kviklåns-vittigheder oven på regeringens forslag om at udskyde elregninger for milliarder af kroner. Blot et en stille undren - tror vi virkelig på, at staten kan håndtere det?

En udskydelse af betalingen af elregninger for op mod 45 mia. kroner? Hvad kan dog gå galt, spørger lederskribent Johannes Jacobsen. <i>Arkivfoto: Torben Hansen</i>

En udskydelse af betalingen af elregninger for op mod 45 mia. kroner? Hvad kan dog gå galt, spørger lederskribent Johannes Jacobsen. Arkivfoto: Torben Hansen

LEDER:Onsdag offentliggjorde regeringen idéen om at indføre et loft over energipriserne. Forhandlingerne gik i gang allerede torsdag, og fredag fortsatte de. Måske skal virksomheder også have adgang til ordningen.

Egentlig er der ikke tale om noget loft, men derimod en udskydelse af betalingen. Man kan altså skubbe de forhøjede elregninger flere år ud i fremtiden, hvor man så skal betale tilbage med en forholdsvis lav rente. Hovedstolen kan løbe op i 45 milliarder kroner.

Her skal ikke lyde nogen vittigheder om kviklån, ligesom der heller ikke kommer nogen vurdering eller analyse af, om det hænger sammen økonomisk.

Men der er en række forhold, der er værd at pege på, når regeringen vil lave en udskydelsesordning.

I 2017 blev vi alle smerteligt bevidste om, at vi skyldte over 100 mia. kroner til det offentlige, men at det desværre kun var muligt at inddrive cirka 20 mia. Det var noget med et it-inddrivelsessystem, som vist aldrig blev rigtig godt. Og altså endte med at koste staten endog mange penge.

Meget er sket siden, blandt andet omlægningen af hele skattevæsnet, men gælden er faktisk større i dag. 144 mia. kroner skyldte danskerne det offentlige ved udgangen af 2021. Gælden dækker over både skatterestancer, politibøder, licens og underholdsbidrag.

Hvordan gik det egentlig, da Danmark forleden prøvede at få udleveret Sanjay Shah, der er hovedmistænkt i en sag om omfattende skattesvindel, hvor den danske stat er blevet snydt for 12,7 milliarder kroner? Jo, der blev ikke sendt de rigtige papirer afsted i tide, så han kunne ikke blive udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

NemID vandt titlen som Årets it-fuser i it-mediet Computerworlds kåring i 2010. Mon ikke de fleste af os i mellemtiden lærte at leve med den digitale adgangsgiver til de offentlige og flere private hjemmeside. Nu skal vi jo ikke blive for magelige, så tidligere i år måtte vi byde velkommen til MitID.

Det har været en svær start, hvor deadline for at aktivere MitID flere gange er blevet udskudt. På Nordjyske har vi også flere gange beskrevet uheldige omstændigheder, hvor det har været svært for mennesker at få MitID.

På mandag lander der en rapport over byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital, der indtil videre er udskudt i flere år og har overskredet budgettet med over en halv mia. kroner. Kan nogen i grunden nævne et stort, offentligt anlægsprojekt, der ikke er gået over tid og budget?

Når nu regeringen forsøger at få hastegennemført en lov, der skubber elregninger for milliarder af kroner nogle år ud i fremtiden for til den tid at skulle inddrives, så tillad mig at stille spørgsmålet:

Hvad i alverden kan dog tænkes at gå galt, når vi nu har fuldstændig styr på stort anlagte projekter, it-systemer og inddrivelse af gæld i dette land?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden