Vi er Titanic på vej mod isbjerget for fuld skrue

Det bliver ikke sjovt for dig, men bare rolig, der er lang tid til.

Vi kan satse på en teknologisk hockeystav, som kan hjælpe os med elektronisk udført vask, medicinering og madning, men ønsker vi det? - spørger dagens lederskribent. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Vi kan satse på en teknologisk hockeystav, som kan hjælpe os med elektronisk udført vask, medicinering og madning, men ønsker vi det? - spørger dagens lederskribent. Foto: Claus Søndberg

LEDER:Hvad siger du til at blive badet og få lagt drop af en robot, og kun få menneskeligt besøg en gang om måneden?

Hvis du i dag er 32 eller 47 år gammel, så virker diskussionen om plejesektoren måske mest som en uklar, halvdiset sky ude i horisonten. Noget politikerne snakker om, når de ikke har travlt med næser og partihop. Ikke desto mindre bør du tage det ganske alvorligt. Din tredje alder bliver formentlig ikke for sarte sjæle.

Vi kigger ind i en fremtid, hvor flere har brug for hjælp, mens der er færre til at udføre den.

Regnestykket om hvorvidt fremtidens service på plejeområdet – altså der hvor du skal tilbringe din alderdom – bliver bedre eller dårligere end i dag, er altså enkelt. Der bliver færre hænder til flere kunder.

Og da de fleste vist er enige om, at niveauet ikke er helt optimalt i dag, skal du altså ikke satse på toiletter af guld og personlig hushovmester på din enestue.

Naturligvis kan vi satse på en teknologisk hockeystav, som kan hjælpe os med elektronisk udført vask, medicinering og madning, men er det den alderdom, vi ønsker at se frem til?

De varme hænder mangler allerede og i øjeblikket bliver det kun værre. For uddannelsen til sygeplejerske er ansøgningstallet i forhold til sidste år faldet med dramatiske 28 procent, og som Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom og ansat på Syddansk Universitet, siger til Vigeur om det han kalder den ”demografiske ældretsunami”: “Det her bider sig selv i halen”

Problemet er i øvrigt bredt og ikke nyt. Allerede for et år siden stod det klart, at de fire, store velfærdsuddannelser – til lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske - siden 2016 havde oplevet et fald i antallet af ansøgere.

Det paradoksale er, at her er et job med masser af mening og stolthed, når man spørger de ansatte om jobbene. Men som har så dårligt et ry, at de næsten skammer sig over at nævne det ved et middagsselskab.

Vi har en hel sektor, som vi skal have strammet op, udviklet og - ikke mindst – talt op. Det sidste er alles ansvar.

Dette er et af de problemer, det ikke er nemt, enkelt og specielt ’sexet’ at løse. Men vi bliver glade for det i længden. Alternativt skal vi satse på et fedt orkester på dækket … eller nok nærmere en fed Spotify-playliste på hjemmet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.