Vi kan ikke kompensere os ud af krisen

Det er en underlig form for symbolsk krisepolitik, som desværre vil have en meget lille virkning i praksis, skriver lederskribent

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. 
Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen.  Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 07:19

LEDER: Vi risikerer at ende i en ond spiral, hvis svaret på kriser fremover altid skal løses med kompensationer. 

Efter corona-pandemien er det efterhånden blevet standardløsningen, at staten bør træde til, når krisen kradser. Først var det erhvervslivet, der i høj grad bad staten om hjælp, men nu er det forbrugerne, der kræver kompensationer. Det forventes vel nærmest. 

Sådan kan det i hvert fald virke, hvis man kigger på nogle af reaktionerne, efter det tirsdag blev meldt ud, at Skatterådet har besluttet at hæve satserne for både kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse på grund af de stigende brændstofpriser.

Hvad med os, der pendler under 24 kilometer? Hvad med de unge på SU? Og hvad med børnefamilierne? Sådan lød en række af reaktionerne i Nordjyskes kommentarspor på Facebook. 

Et svar tilbage kunne jo lyde, om vi så også skal betale penge tilbage, når leveomkostningerne er lave - og når benzinen er billig. 

I mandags meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud, at de ældre, der i dag modtager ældrecheck, skal have 5000 kroner ekstra i år. Og onsdag blev forhandlingerne om hjælp til økonomisk pressede borgere indledt med et forslag fra SF, som også ønsker, at de studerende skal kompenseres med et engangsbeløb på 2000 kroner. Et forslag, som også Enhedslisten bakker op om. 

For blot en måned siden landede den endelige aftale om varmechecken, som er økonomisk hjælp til de danskere, hvis varmeregning er mangedoblet. Pengene lander dog først til august eller september ... 

Hvert parti kan så vælge deres udsatte målgruppe, som de vil kompensere, som også bedst stemmer overens med partiets vælgerskare. Det er en underlig form for symbolsk krisepolitik, som desværre vil have en meget lille virkning i praksis. 

Selvfølgelig er nogle grupper særligt udsatte for prisstigningerne - og selvfølgelig skal der kigges på, om de ydelser, vi har i vores samfund, står mål med leveomkostningerne. Men så er problemet mere generelt og strukturelt og løses alligevel ikke med et engangsbeløb. 

Med engangsbeløb risikerer vi at pumpe penge ud i et sort hul. Og hvor skal grænsen gå for, hvem der skal kompenseres? 

Også økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard advarer overfor TV 2, at hjælpepakkerne kan puste yderligere til inflationen, hvis pengene sendes ud i samfundet uden finansiering. "Det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen", lyder vurderingen. 

Det er uvant og ubehageligt, at leveomkostningerne stiger - og at vi dermed ikke har råd til det samme som før. Men vi kan og skal ikke kompensere os ud af krisen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden