Ledig hånd til ældre
Seniorråd vil inddrage ledige til praktisk hjælp og inviterer til debat
MARIAGERFJORD: Gør brug af ledige hænder.
Lad kontanthjælpsmodtagere yde praktisk hjælp til de allersvageste af vore ældre medborgere.
Og beløn eventuelt de ledige med en bonus oven i kontanthjælpen.
Forslaget lyder fra seniorrådet i Mariagerfjord Kommune, som inviterer til en drøftelse med såvel udvalget for sundhed og omsorg som arbejdsmarkedsudvalget.
Begge tager imod invitationen.
”Det er jo et paradoks, at mange hænder er ledige på overførselsindkomster samtidig med, at der mangler hænder i ældreplejen”, skriver seniorrådet.
Dets formand, Karl Christensen, Hadsund, understreger, at det ikke handler om at tage arbejde fra folk organiseret inden for ældreplejen.
En hjælpende hånd
- Men der ligger jo mange opgaver, som trænger til at blive løst, men ikke bliver det. Eksempelvis at blive fulgt til et lægebesøg, til fodbehandling eller bare at gå en lille tur.
Alt sammen noget, der kunne give et lille pust og måske skabe glæde i den ældres hverdag. Bare at være der kan jo være givende på mange måder, siger Karl Christensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.