Brønderslev

Ledige på højskole

Minister tog kritik fra Vendsyssel med hjem

Marianne Jelved - lovede at se på sag fra Vendsyssel, så ledige kan komme på højskole. Arkivfoto: Lars Pauli
Marianne Jelved - lovede at se på sag fra Vendsyssel, så ledige kan komme på højskole. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

BRØNDERSLEV: - Rank ryggen. Det var kulturminister Marianne Jelveds (R) sidste ord til de ca. 75 tilhørere, da Vendsyssel Højskoleforening og Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole havde inviteret til foredrag og debat med ministeren. Marianne Jelved talte om både ny højskolelov og det frivillighedscharter, der er på trapperne og satte det ind i en historisk og nutidig sammenhæng..

Bl.a. refererede ministeren til en bekendt, der er blevet headhuntet til en stor forskningsenhed i USA, og som udtalte, at lederrollen var meget forskellig i de to lande, for i USA skal man fortælle folk hvad de skal gøre, i Danmark ved man det selv. På den anden side er ministeren også lidt skeptisk overfor New York Times’ udsagn om, at verdens lykkeligste folk, de danske, synes at have en fælles religion, nemlig velfærd.

Kulturministeren noterede flittigt, for især forstanderne fra Vrå og Nordjyllands Idrætshøjskole, efterlyste ordninger, der gør, at folkeoplysningen reelt bliver for alle.

- I realiteten kan unge ledige eller kontanthjælpsmodtagere ikke komme på højskole på grund af en teknisk omlægning. Det lovede Marianne Jelved at se nærmere ind på.

- Det var et par gode timer på Nordjyllands Idrætshøjskole, hvor forsamlingen både fik ministerens visioner og indgik i samtale med hende, konkluderer forstander Louis Mogensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden