Ledigheden faldt igen
Nu er der godt 14.000 fuldtidsledige nordjyder
Opdateret kl. 19:44
NORDJYLLAND: Igen i april faldt ledigheden markant i Nordjylland - nemlig med 11 procent i forhold til april 2013.
Sæsonkorrigeret viser tallene, at der var 14.088 ledige, hvilket er 222 færre end i marts måned.
Især mænd har glæde af udviklingen. Deres ledighed er faldet 43 måneder i træk, men 20 måneder for kvindernes vedkommende.
Størst fald for mænd
Samtidig var faldet hos mændene i april på 14,4 procent, mens kvinderne måtte nøjes med 7,6 procent.
Det er især nordjyder under 30 år, der rammes af ledighed. I aldersgruppen 25-29 år topper ledighedsprocenten hos kvinder med knap ni procent.
Med en ledighed på otte procent ligger de jævnaldrende mænd næsten lige så højt.
Færre arbejdsløse 3F’ere
I absolutte tal tegner 3F, Kristelig og Metal sig for de største fald i ledigheden.
3F har fået 988 færre ledige det seneste år, Kristelig a-kasse 254 færre ledige og Metal 185 færre ledige.
På landsplan var faldet i ledigheden for april 15,6 procent.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.