Lehm: Vi redder os
FC Hjørring-træner Henrik Lehm er overbevist efter søndagens sejr i Roskilde.
Der bliver også 1. divisionsfodbold på Hjørring Stadion efter sommerferien. Det konkluderer FC Hjørring-træner Henrik Lehm ovenpå sejren på Sjælland. - Den sejr lunede gevaldigt, og selv om vi stadig mangler det sidste i skarphed og afgørende afleveringer, ser det nu så fornuftigt ud, at jeg er overbevist om, at vi redder tilværelsen i 1. division, hvis vi i næste spillerunde på hjemmebane besejrer Skive, siger FCH’s cheftræner. Han kunne udover sejren i Roskilde også glæde sig over, at hans mandskab hverken fik skader eller gule/røde kort i det vitale opgør.