Lejlighed skadet af brand
Ild opstod omkring brændeovn
RØRHOLT: En lejlighed i en flere etagers ejendom på Bollegade i Rørholt ved Dronninglund blev en del brandskadet, da der sent søndag aften udbrød brand i lejligheden.
- Branden er tilsyneladende opstået ved brændeovnen i lejligheden. Måske har den slået bagud, fortæller vagtchef Mogens Hougesen, Nordjylland Politi.
Der var ikke fare for menneskeliv i forbindelse med branden, som brandvæsenet fra Dronninglund hurtigt fik slukket.