Boligselskaber

Lejligheder bliver renoveret

boligselskab er ved at være færdig med renovering i Asaa - mere på vej

Gerda Kristiansen glæder sig til at den nye, store lejlighed på Doktorvænget. Foto: Peter Bandholm
Gerda Kristiansen glæder sig til at den nye, store lejlighed på Doktorvænget. Foto: Peter Bandholm Peter Bandholm

DRONNINGLUND/ASAA: Boligselskabet Østvendsyssel i Dronninglund har som et forsøg sammenlagt to af selskabets lejligheder på Doktorvænget i Asaa til én lejlighed. Det er lejlighederne i nr. 29 og 31 på hver 55 kvadratmeter, der efter en total renovering bliver til en treværelses lejlighed på godt 100 kvadratmeter med køkken, stue, to store værelser, stort badeværelse og entre. Renoveringen har kostet omkring 800.000 kr..

- Vi er lige ved at være færdig med renoveringen og har allerede fået flere henvendelser fra interesserede, der gerne vil flytte ind i den nye lejlighed, siger boligselskabets forretningsfører Gerda Kristiansen, men før den lejes ud for 5200 kr. om måneden samt lys og varme, holder vi åbent hus fredag 6. september om eftermiddagen. Det er for at finde ud af, om der eventuelt er interesse for, at vi fortsætter med en sammenlægning af de øvrige fire små lejligheder i den lille boligblok på Doktorvænget.

Gerda Kristiansen fremhæver, at der er stor interesse for at flytte til Asaa. Det er folk udefra, der har fundet ud af, at det er et godt sted at bo. De fremhæver bl. a. havnen, stranden, naturen og det aktive foreningsliv.

- Og vi vil selvfølgelig gøre vores for at sælge Asaa, siger hun. Derfor er vi også i gang med et større projekt for boligselskabets rækkehuse på Skelgårdsvej nr. 11 til nr. 49. Her er det meningen, at vi til foråret går i gang med en renovering af facaderne samtidig med, at alle vinduer og døre i de 20 lejligheder bliver skiftet ud.

Der bliver her tale om et projekt til omkring to mio. kr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden