Lektor: Macrons ordvalg om uvaccinerede er opsigtsvækkende
Frankrigs Præsident, Emmanuel Macron, har brugt ordet "emmerder" om ikkevaccinerede, og det vækker opsigt.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, er kommet i fokus for sit sprogbrug om de franskmænd, der ikke har ladet sig vaccinere mod covid-19.
I et interview med Le Parisien har han brugt det franske slangord "emmerder" om de uvaccinerede, og det vækker opsigt.
Det kan ifølge Jørn Boisen, lektor i fransk ved Københavns Universitet, bedst oversættes med at genere eller irritere nogle. Det vil den franske præsident gøre lige til det sidste, siger han i interviewet.
- Blandt de grimme ord, man kan bruge, er det her trods alt i den pænere ende. Men når det er sagt, er det et stilbrud og opsigtsvækkende. Det har ryddet forsiderne og de sociale medier i dag, siger Jørn Boisen.
Macrons udtalelse kommer, samtidig med at den franske regering prøver at få vedtaget lovgivning vedtaget, der vil gøre vaccination obligatorisk ved en stribe ting. For eksempel at gå på café.
- Det er usædvanligt, at en præsident med den værdighed, der ligger i embedet, bruger et meget direkte dagligdagssprog, siger Jørn Boisen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.