Brønderslev

Lene Siel varmer op til jul

Koncert i Brønderslev Kirke

Første søndag i advent giver Lene Siel med trio koncert i Brønderslev Kirke - overskud fra koncerten går til uddeling af julepakker i Brønderslev. 	Arkivfoto
Første søndag i advent giver Lene Siel med trio koncert i Brønderslev Kirke - overskud fra koncerten går til uddeling af julepakker i Brønderslev. Arkivfoto

BRØNDERSLEV: Frimurerlogen Lux Vera arrangerer i år julekoncert med Lene Siel og Gospelation i Brønderslev Kirke.

Koncerten er programsat til første søndag i advent - 30. november klokken 16.

- Sidste år havde vi julekoncert i kirken med Anne Linnet. I år kommer Lene Siel med sin trio, og for at lave et lokalt tvist på koncerten, har vi også i allieret os med Gospelation, der varmer op.

Julekoncerten afvikles i et samarbejde med Brønderslev Kirke, og overskuddet fra koncerten går til uddelinger af julehjælp i lokalområdet.

Kirken, kommunen og Frimurerlogen koordinerer uddelingen af julepakker, der skal være med til at forsøde julen for familier, der har det økonomisk vanskeligt.

Billetter til koncerten koster 250 kroner, og de kan købe hos PhotoCare eller på www.broenderslevkirke.dk

- Koncerten skal være en stemningsfuld og god optakt til julen med god musik og hygge, fortæller Flemming Sørensen fra Lux Vera.

- Koncerten varer i cirka to timer. Og erfaringer har vist os, at mange efterfølgende tager hjem og hygger sig sammen over noget mad, fortæller Flemming Sørensen.

Gå til relaterede emner

Forsiden