Leo igen i smerter - koncert aflyst
Det nordjyske musikerpar måtte aflyse torsdagens koncert på Lyngkroen i Nykøbing Sjælland
Opdateret kl. 11:02
HOLBÆK: Det kendte nordjyske musikerpar Sussi og Leo måtte i aftes igen aflyse en koncert som følge af det fald, der for nylig kostede den mandlige del af den populære duo en ny hofte.
Aflysningen kommer oven på et par vellykkede koncerter i Skagen og Tivoli i København, hvor den hofteopererede Leo ellers klarede at komme på scenen med fuld musik igen ovenpå sin hofteoperation.
Hoftebruddet kom efter et fald fra en stige til køjesengen i parret campingvogn, og Leo Nielsen blev opereret lørdag 9. juli.
Allerede få dage efter viste Sussi i en video på parrets Facebookside den 60-årige gemal i gang med hård genoptræning, og allerede torsdag 21. jule optrådte parret igen ved en koncert på Hjarnø.
Men torsdag gik den så alligevel ikke længere.
Smerter under køretur
Leo mærkede under køreturen en pludselig smerte fra hoften, og han blev efterfølgende indlagt på Holbæk Sygehus.
Sussi måtte derfor gå på scenen i Nykøbing Sjælland og meddele, at torsdag aftens koncert var aflyst.
Endnu ved parret ikke om den nye indlæggelse koster flere aflysninger. Det kan nemlig ifølge eb.dk komme til at koste en ny operation.
Men parrets spillekalender melder blandt andet om koncerter i Skanderborg onsdag 3. august og nok en koncert dagen efter i Vissenbjerg på Fyn. Dertil kommer koncerter fredag og lørdag. Men om de aflyses er altså endnu uvist.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.