Leverandørselskab med overskud
De 240 medlemmer af andelsselskabet Tican er nu udelukkende leverandører til slagteriet Tican
THY-MORS: Årsberetningen til generalforsamlingen i Tican A. m. b. a., der i dag udelukkende er et leverandørselskab, viste, at selskabet er kommet ud af 2016 med et pænt overskud.
Den første årsberetning fra formanden, Jens Jørgen Henriksen, som formand for udelukkende et leverandørselskab blev også den sidste.
Han har siddet i bestyrelsen for Tican A. m. b. a. siden 1990 og har nu valgt at stoppe, og først senere konstituerer den nye bestyrelse sig.
Salget af slagteriet Tican til Tönnies har været med til at give ejerne af andelsselskabet en gevinst, men en del af pengene bliver dog stående.
Årets overskud blev på godt 27 millioner kroner og 1. oktober var der en egenkapital på godt 188 millioner kroner.
Af dem bliver 57 millioner udbetalt til blandt andet efterbetaling og dermed er egenkapitalen cirka 130 millioner kroner.
De 240 medlemmer af leverandørselskabet vedtog på generalforsamlingen også at sætte bindingsperioden ned fra 24 til 12 måneder for leveringsaftaler og på samme måde forpligter Tönnies sig også kun til 12 måneder som aftager.
Søren Overgaard fra Hillerslev blev genvalgt til bestyrelsen lige som Uffe Wiborg fra Hobro samt Lars Bach fra Fjerritslev.
Ny bestyrelsesmedlem blev Morten Kirk fra Brund, der med sine 25 år blev yngste medlem i selskabets historie.
Bestyrelsen konstituerer sig i næste uge.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.