- Lige så fedt anden gang
Patrick Kristensen kan fejre sit andet mesterskab med AaB
Opdateret kl. 21:15
SLAGELSE: AaB-spillerne festede løs med fansene i minutterne efter slutfløjtet i Slagelse - og det endnu vigtigere slutfløjt i Herning. Faktisk blev der festet så meget, at kenneth Emil Petersen pådrog sig en lille skade.
Men hos de spillere, der har prøvet det før, var oplevelsen af et nyt mesterskab mindst lige så stor som første gang.
- Jeg tror nærmest ikke, at det er gået op for mig endnu. Hvor stort er det anden gang? Jeg synes, at det vi har lavet er rigtigt stort. Hvis vi ser på truppen i forhold til de andre før sæsonstart, så havde mange dømt os til at ende i bunden. Men trænerteamet har troet på os, og fået os til at tro på hinanden. Det er selvfølgelig blevet hårdt her til sidst, fordi der har været mange kampe, siger Patrick Kristensen, der var en af de unge, da det seneste mesterskab blev sikret i 2008, men nu går for at være en af de erfarne spillere.
- Efter kampen sagde jeg tak for kampen til Rasmus Festersen, og så spurgte jeg ham, om han vidste, hvordan det var gået i den anden kamp. Og så spurgte han: Hvilken kamp? Så siger jeg: Det mener du ikke. men han mener, at den ender 2-2, og vi går ud og klapper af fansene og tænker, nu skal vi bare hjem. Og så lige pludselig jubler de bare helt vildt derovre og råber og skriger. Og vi hopper bare op, selvom vi egentlig ikke ved, hvad de jubler over. Og så kom reserverne ind, og de havde alle sammen mobilen på livescore, og så endte det jo godt, siger han.
- Vi skal fejre det, men der venter også en pokalfinale. Jeg ved det ikke lige nu, men der må vi lytte til Kent. Hvis han siger, at vi skal ud og hygge os, så gør vi det. hvis han siger, vi skal hjem i seng, så gør vi det, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.