Aalborg-restaurant lukker permanent
Artiklen er oprindeligt bragt på LigeHer.nu.
AALBORG: Endnu en Aalborg-restaurant må desværre dreje nøglen om.
Denne gang er det Restaurant Smaek, der smider håndklædet i ringen.
Det skriver restauranten i et opslag på Instagram.
"Efter mere end 7 år er tiden kommet til at sige farvel til SMAEK. Det er med stor vemod, at vi har truffet beslutningen om at lukke restauranten permanent. Vi har kæmpet for SMAEK, men må også erkende, når tiden er inde til at sige stop. Men hold nu op, hvor har vi haft det sjovt undervejs," lyder det i opslaget.
Restaurant Smaek åbnede i 2019 og når dermed cirka syv års levetid.
Gæster, der allerede har booket bord til én af de kommende dage på restauranten, vil blive kontaktet direkte, oplyser Smaek.
Dertil skriver man i opslaget, at gavekort til restauranten kan bruges i én af de øvrige restauranter i Pulpo Brands.
Det gælder Menendez, Nam, Applaus, Dejavú og Tyga.