Lille hund fanget i feriehus under brand
Familie var lige gået en tur, da der opstod ild i en opvaskemaskine
Opdateret kl. 17:59
NØRLEV: Nordjyllands Beredskab i Hjørring hastede søndag eftermiddag til et feriehus ved Nørlev Strand. Ifølge indsatsleder Thomas Dybro var der opstået ild i en opvaskemaskine. Beboerne i huset havde startet opvaskemaskinen, inden de lige ville gå en sidste tur på stranden og i Skallerup Klit, før vinterferien var helt slut.
Tilbage i huset var en mindre hund, og den blev muligvis røgforgiftet.
- Familien fik reddet den ud, da de kom tilbage til huset, og de ville tage den med til dyrlæge, fortæller Thomas Dybro.
Ilden nåede ikke at brede sig ret meget, men der opstod en del røg, som gjorde skade på resten af huset.
- Sådan en brand i plastik udvikler saltsyre, så vi har tilkaldt skadeservice, der skal vurdere, om det er muligt at redde noget af det andet inventar i huset, forklarer indsatslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.