Trafikulykker

Lille pige: Sæt farten ned!

Ny kampagne skal få bilisterne til at lette speederen ved beboelse nær landevejene

Små, røde piger langs vejen, her ved Ålbæk, skal få bilisterne til at dæmpe farten. Foto: Carl Th. Poulsen
Små, røde piger langs vejen, her ved Ålbæk, skal få bilisterne til at dæmpe farten. Foto: Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN: Mange steder på landevejene i Frederikshavn Kommune vil bilister i de kommende uger se en rød silhuet af en 1,2 meter høj pige, der står og vinker. Hun skal minde bilisterne om, at de skal tænke på, hvor hurtigt de kører, da der bor mange familier langs landevejene, som er belastet af bilernes høje fart. Det er utrygt at bo i nærheden af en landevej, hvor bilerne suser forbi i høj fart. 13 dødsofre på fire år På landevejene i Frederikshavn kommune har 13 personer mistet livet og 56 mennesker er blevet kvæstet i perioden 2007 - 2011. Høj fart er en af de væsentligste årsager til de mange ulykker på landevejene. - Mange familier tør ikke sende deres børn på cykel til og fra skole, fritids-aktiviteter eller på besøg hos venner, da forældrene er bange for, at børnene bliver kørt ned. Derfor minder vi bilisterne om at overholde hastighedsgrænsen, så vi får færre ulykker og mere sikre og trygge landeveje, siger Jens Porsborg, formand for Trafiksikkerhedsudvalget i Frederikshavn kommune. Landevejene er farligst Størstedelen af trafikulykkerne i Danmark sker på landevejene. Omkring 80 % af bilisterne erkender i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, at de kører for hurtigt, når de kører på en landevej. Hvis bilisterne overholdt fartgrænsen på landevejene, kunne 50 mennesker hvert år redde livet, og 250 personer ville ikke blive hårdt kvæstet. Læs mere om kampagnen her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden