Skolevæsen

Limfjorden er helt forhekset

Sønderhå-Hørsted Friskole viser onsdag og torsdag sin årlige teaterforestilling

"Limfjordens helte". Foto: Diana Holm
"Limfjordens helte". Foto: Diana Holm

SØNDERHÅ: Traditionen tro har de 67 elever på Sønderhå-Hørsted Friskole i dette skoleår arbejdet med et emne - i år Limfjorden - hvor de bl.a. har været på lejrskole på Bjergbo i Skyum Bjerge. Og som det også er en tradition, har skoleleder Lise Tølbøll skrevet et skuespil, ”Limfjordens helte”, som alle elever og lærere nu har arbejdet på et stykke tid frem til premieren i aften, onsdag, hvor der er forestilling for bedsteforældre. I morgen, torsdag, er der så om formiddagen forestilling for omegnens skoler, og i morgen aften er der forestilling for forældrene.

I stykket er vi et stykke tilbage i tiden - vel sådan omkring 150 år - hvor det vrimlede med skibe og både på Limfjorden, hvor der var masser af fiskere i lejerne langs fjordkysten, og hvor der på samme kyst med passende mellemrum lå en række købmandsgårde, der sørgede for udskibning af korn og hjemskaffelse af alskens varer til landbrug og husholdning. Det var opgangstider på kysterne og i baglandet ved den Vestlige Limfjord.

Men de trolde, som hidtil havde hersket over fjordegnene, var utilfredse med al den menneskelige aktivitet. Så de proklamerede ”troldemagt til evig tid”, og Limfjorden blev ”helt forhekset”. Som det hedder i stykket: ”Skibe går ned, og øer flytter sig.”

Værsågod, spillet kan begynde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden