Lindeallé består i kraftigt beskåret form
Forvaltningen forslog, at samtlige 10 lindetræer skulle fældes, men teknik- og miljøudvalget valgte at frede dem for nuværende og i stedet lade dem styne
- Vi var enige om, at en styning er den bedste løsning, siger formanden for teknik- og miljøudvalget Gert Fischer (V). Træerne er i lokalplanen for området betegnet som bevaringsværdige, men naboer i de nybyggede huse klos op af alléen føler sig generet af træerne, som flere af naboerne mener skygger for deres grunde og huse. To af beboerne har stævnet Rebild Kommune for at få træerne beskåret, stynet eller helt fældet. - Hvis træerne skal fældes, så skal lokalplanen laves om. Det er muligt, at den skal det, når det en gang ligger fast, hvad højskole grunden skal bruges til, men for nuværende rører vi ikke ved lokalplanen. Det betyder, at træerne bliver stående, siger Gert Fischer. Retten har afgjort, at kommunen skal kronereducere alle træer i lindealléen, så grenene i kronerne afkortes til en tredjedel, og alle grene der rækker ud over skel til Hobrovej 100 A og B skal fjernes. Den dom vælger teknik- og miljøudvalget at følge. Gert Fischer vil dog ikke afvise, at det i fremtiden kan være en mulighed at fjerne alle eller nogle af lindetræerne i alléen. - Måske skal lokalplanen ændres på et tidspunkt, og så kan det være en mulighed at diskutere, hvor mange af træerne, der skal blive stående, siger Gert Fischer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.