Biler

Linnemann: Jeg troede, det var umuligt

Trods en smadret gearkasse i indledende heat endte Ulrik Linnemann med at tage sejren RallyX Nordic 2018

Publikum, der var dukket op på Nysum Banen fik fornøjelsen af at se Ulrik Linnemann tørne ud i hans Volkswagen Polo med 560 hk.?Foto: Motorsport Nordjylland
Publikum, der var dukket op på Nysum Banen fik fornøjelsen af at se Ulrik Linnemann tørne ud i hans Volkswagen Polo med 560 hk.?Foto: Motorsport Nordjylland

Opdateret 20. august 2018 kl. 13:33

NYSUM: RallyX Nordic 2018 løb søndag af stablen på Nysum Banen, hvor Ulrik Linnemann fra Skivum tog sejren på sin hjemmebane. Det er første gang nogensinde, at Ulrik Linnemann vinder et løb i SuperCar-klassen, så det er ikke underligt, at den 28-årige nordjyde har svært ved at få armene ned.

- Det er ikke til at beskrive, hvor meget den her sejr betyder for mig. Jeg var på hjemmebane, og jeg havde en masse gæster, jeg gerne ville vise mig frem overfor og imponere. Jeg startede skidt ud, men det var fantastisk at vise, at jeg kunne komme tilbage og vinde løbet, siger han.

Løbet viste sig at være lidt af en rutsjebanetur for Ulrik Linnemann. Allerede i det indledende heat gik hans gearkasse i stykker, og derfra så det sort ud for nordjyden.

- Jeg blev meget nervøs, for vi havde ikke en ekstra gearkasse, og normalt tager det lang tid at reparere den. Men det lykkedes heldigvis at få den repareret i tide, siger han.

Den uheldige start betød, at Ulrik Linnemann skulle starte som bagerste kører i semifinalen, og her nåede han også kun med nød og næppe ind på tredjepladsen, der gav kvalifikation til finaleheatet. I finalen måtte han starte som den bagerste igen.

- Jeg tænkte, at det her var en helt umulig opgave. Det ville aldrig kunne lade sig gøre, siger han.

Ulrik Linnemann kørte finalen fejlfrit og kom ind som nummer to efter Oliver Eriksson. Svenskeren fik dog en femsekunders tidsstraf, og det var akkurat nok til at Ulrik Linnemann kunne stjæle sejren

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden