Frederikshavn

Lions holder genbrugsmarked

Måske kan andre finde en helt ny anvendelse for dit gamle fodtøj. Du kan leje en stand på Lions genbrugsmarked. Arkivfoto
Måske kan andre finde en helt ny anvendelse for dit gamle fodtøj. Du kan leje en stand på Lions genbrugsmarked. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN: Lørdag den 30. august holder Lions Frederikshavn genbrugsmarked på P-pladsen ved Th. Bergsgade.

Genbrugsmarkeder er kendt fra større byer som for eksempel Aalborg og Århus, og nu kommer turen til Frederikshavn.

Genbrugsmarkedet holdes første gang lørdag den 30. august kl. 10-15 på Nordjyske Banks P-plads i Th. Bergsgade 10, Frederikshavn, mellem Parallelvej og Gågaden.

Der er mulighed for at leje en stadeplads, hvor der kan sælges brugte genstande.

- Vi råder over 40 pladser, og stadepladserne må kun bruges af private til salg af egne ejendele, så vi opfordrer folk til at rydde op i kælderen eller på loftet, fylde bilen eller traileren, og bestille en stadeplads, udtaler præsident for Lions Frederikshavn, Henrik Storch.

En stadeplads på ca. 8 kvadratmeter koster 200 kr. Læs mere på www.lionsgenbrug.dk

Lions Club Frederikshavn startede sin virksomhed den 27. september 1958 og har nu cirka 40 medlemmer. Klubbens virkeområde er Frederikshavn og omegn, hvor der ydes humanitær hjælp af forskellig art.

Pengene til den humanitære hjælp kommer fra mange forskellige aktiviteter, hvor genbrugsmarkedet blot er en af mange.

Gå til relaterede emner

Forsiden