Frederikshavn

Lise spiller for livet ...

19-årig sangtalent fra Strandby i semifinalen i en dyst for unge, klassiske talenter i Nordjylland

Lise Robenhagen Hjørne - er med i Spil for Livet lørdag den 21. marts i Det Musiske Hus.
Lise Robenhagen Hjørne - er med i Spil for Livet lørdag den 21. marts i Det Musiske Hus.

Opdateret kl. 12:53

FREDERIKSHAVN: 19-årige Lise Robenhagen Hjørne er med, når der lørdag 21. marts i Det Musiske Hus er semifinale i Spil for Livet, en dyst for unge, klassiske talenter i Nordjylland.

Førstepræmien i talentkonkurrencen er 10.000 kroner, og formålet med Spil for Livet er at de unge musikere i trygge rammer kan få erfaring i at spille for et publikum.

Finale i Nordkraft

Tre erfarne dommere, der alle er professionelle musikere, giver alle deltagerne en konstruktiv udtalelse med hjem, og vinderne går videre til finalen, som finder sted i Nordkraft i Aalborg den 12. april.

Lise Robenhagen Hjørne er fra Strandby og er tidligere elev i den kommunale musikskole.

I 2014 blev hun optaget på det konservatorie-forberedende MGK efter en årrække med sangundervisning i Musikskolen.

Lise Robenhagen Hjørne er flittig som udøvende sanger og synger blandt andet i Frederikshavn Kirkes kor og har optrådt utallige gange ved koncerter i Musikskolen og i foreningen Ny Musik.

Spil for Livet arrangeres af Kulturskoler i Nordjylland, som er et samråd af alle musik- og kulturskoler i Region Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden