Skolevæsen

Liste Ø vil en anden vej end de andre

- Kommunen har brug for en borgerombudsmand

- En borgerombudsmand vil være et signal om åbenhed og vil give borgerne en sikkerhed for, at de får uafhængig hjælp, siger Ida Skov og Enhedslisten. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
- En borgerombudsmand vil være et signal om åbenhed og vil give borgerne en sikkerhed for, at de får uafhængig hjælp, siger Ida Skov og Enhedslisten. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: På onsdag vedtager et stort flertal i byrådet kommunens budget for de kommende år.

Socialdemokraterne, det meste af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og SF er enige om, hvordan den store kommunale kage skal (be)skæres.

Men der findes et alternativ, en anden måde, siger Enhedslisten, der kommer med sit selvstændige budgetforslag.

Enhedslisten er enig i, at det er nødvendigt at stoppe udhulingen af kommunens økonomi, så kommunen ikke kommer under administration, men så hører enigheden til gengæld op.

Skatter og afgifter

Enhedslisten vil ikke være med til at skære over 100 millioner kroner i den kommunale velfærd, og forudser, at budgetflertallets forslag vil forringe forholdene for de mange, der har brug for hjælp for at have en tålelig hverdag. Forslaget vil blandt andet betyde uansvarligt få pædagoger og lærere, mener Enhedslisten, der i stedet for sparekniven vil skaffe flere indtægter, dels ved at indføre dækningsafgift dels ved at hæve grundskyldspromillen med to promille.

Tilsammen vil det skaffe 134,6 mio. kr. i den trængte kommunekasse.

Pengene vil Enhedslisten bruge til at sikre kommunens likviditet. Derudover vil Enhedslisten afsætte tre mio. kr. til to-lærertimer i indskolingen og 450.000 kr. til borgervejleder.

Lærere og pædagoger

Løbet ér kørt i forhold til at søge om lov til at hæve skatter og afgifter uden at blive straffet af staten, så i stedet peger Enhedslisten på, forslag, der vil kunne mildne nogle af de værste konsekvenser.

Det er for eksempel, at Stensnæsskolen bevarer sin overbygning, og at Voerså børnehave fortsætter, hvor de er i dag.

To-lærertimer i indskolingen er nødvendig for at den enkelte elev skal kunne lære de grundlæggende færdigheder i en klasse med op til 28 elever, og desuden vil Enhedslisten frede kommunens skolebiblioteker for besparelser og nedskæringer.

Danskundervisning til to-sprogede skal også bevares, hjemmesygeplejen og støtte i eget hjem til psykiatri og handicap skal ikke beskæres. Gærum Skole, Jerup Skole og Elling Skole skal bevares, som de er, hvis Enhedslisten skulle bestemme, hvordan kagen skal skæres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden