Fut i kulturen: BAS samler igen penge ind til kulturelle arrangementer

For 22. gang samler Brønderslev Amatør scene penge ind til kulturelle begivenheder via fyrværkerisalg.

Martin Østergaard står igen i år for fyrværkerisalget hos BAS i Brønderslev. <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Martin Østergaard står igen i år for fyrværkerisalget hos BAS i Brønderslev. Foto:Henrik Simonsen

Brønderslev: Sjove hatte, masker, bordbomber og alskens raketter og andet fyrværkeri lagt klar på bordene i Brønderslev Amatør Scenes lokaler på Nørregade. Igen i år med henblik på at samle penge ind til foreningskassen og kulturelle arrangementer, men også for at skabe en anderledes oplevelse for dem, der skal købe ind til nytårsaften.

- Vi vil gerne prøve på at gøre det lidt anderledes end, hvad man normalt er vant til, når man køber fyrværkeri. Det er blandt andet derfor, at det foregår inden i varmen - vi vil også gerne holde lidt på folk og gøre det hyggeligt, så vi byder på kaffe og the til dem der kommer forbi, siger Martin Østergaard, der er en af de ansvarlige for det årlige fyrværkerisalg.

Udover Martin Østergaard hjælper et sted mellem 30 og 40 frivillige i løbet af ugen til med at skabe hyggelige omgivelser til fyrværkerisalget, der i år er blevet udviddet med en større afdeling indenfor spøg og skæmt, som man håber kan være med til at skaffe lidt flere penge i kassen.

- Vi prøver med et lidt anderledes setup i år, hvor vi blandt andet har lavet en separat afdeling for spøg og skæmt, som vi vil forsøge at gøre mere ud af, end vi plejer, fortæller Martin Østergaard.

BAS satser mere på spøg og skæmt varer, der har fået egen afdeling. Foto: Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

BAS satser mere på spøg og skæmt varer, der har fået egen afdeling. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

Det øgede fokus kommer sig af, at man sidste år var nødt til at lave separate afsnit for varerne grundet corona restriktioner, og det viste at fungere godt, så denne gang forsøger man med endnu mere. På et plateau bagved ved fyrværkeriet er der stillet borde op med hatte, serpentiner og hvad der ellers hører sig til af sjove ting til nytårsaften.

Udover spøg og skæmt har BAS også effektiviseret salget ved hjælp af nye it-systemer, som frivillige i foreningen har lavet.

Batterierne er populære

Batterier er den populære vare på krudtbordene, som sælgerne igen i år regner med at lange flest af over disken, når kunderne kommer for at hente krudt til at skyde det nye år ind med.

Krudtssalget i BAS har åbent 27., 28., 29. og 30. december fra klokken 10 til 20 samt 31. december fra 9 til 16.

- Vi holder naturligvis skarpt øje med Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til corona og tilpasser løbende vores forhold til de nyeste krav, oplyser BAS.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.