Hårdt brug for læger: - Jeg har aldrig arbejdet så hårdt som nu

Byggeri til tocifret millionbeløb skal bringe lægerne tilbage til Hirtshals

Per Møller (K), formand for sundheds-, ældre- og handicapudvalget i Hjørring Kommune, er egentlig udlært murer. I forbindelse med rejsegildet for det nye lægehus i Hirtshals blev han derfor lokket til at demonstrere en såkaldt "mesterpetring" - som er at flække en mursten på langs. Per Møller lykkedes med at demonstrere teknikken, men dog først efter 3-4 missede forsøg - og en kæk bemærkning fra borgmester Arne Boelt (til højre) om, at de ødelagte mursten skulle finansieres gennem sundheds-, ældre- og handicapudvalgets eget budget. I midten er det murersvenden Dennis Sørensen fra murerfirmaet William Andersen & Søn, der ser til. Foto: Henrik Louis

HIRTSHALS:Tirsdag var en stor dag i Hirtshals, idet der blev holdt rejsegilde for byens nye centrale lægehus. Lægehuset spiller en centrale rolle i at få genbesat nogle af de lægestillinger, der i dag er ledige i byen.

Derfor var det en glad Per Møller (K), formand for sundheds-, ældre- og handicapudvalget i Hjørring Kommune, der bød velkommen.

- Det er dejligt at være med til at realisere sådan et flot byggeri, lød det blandt andet.

4
Sådan her kommer lægehuset i Hirtshals til at se ud, når det i starten af oktober står klar. Illustration: Arkitektfirmaet Hovaldt Sådan her kommer lægehuset i Hirtshals til at se ud, når det i starten af oktober står klar. Illustration: Arkitektfirmaet Hovaldt Sådan her kommer lægehuset i Hirtshals til at se ud, når det i starten af oktober står klar. Illustration: Arkitektfirmaet Hovaldt Sådan her kommer lægehuset i Hirtshals til at se ud, når det i starten af oktober står klar. Illustration: Arkitektfirmaet Hovaldt

Sådan her kommer lægehuset i Hirtshals til at se ud, når det i starten af oktober står klar. Illustration: Arkitektfirmaet Hovaldt

- Nu sætter vi gang i den sidste del af byggeriet, sagde Per Møller videre.

730 kvadratmeter

Lægehuset bliver 730 kvadratmeter, og er tegnet af Arkitektfirmaet Hovaldt, som også er totalrådgiver på projektet. Der er afsat 14 millioner kroner til byggeriet, hvoraf 9,5 millioner kroner kommer fra puljemidler hos Sundheds- og Ældreministeriet - mens Hjørring Kommune bidrager med byggegrunden og 4,5 millioner kroner.

- Der er ingen tvivl om, at borgerne i Hirtshals får et flot og moderne lægehus. Forhåbningen er, at lægehuset bliver et trækplaster for at tiltrække nye læger til byen, sagde Per Møller.

Når byggeriet er færdigt, vil Hjørring Kommune leje det ud til de praktiserende læger i Hirtshals.

Tirsdag var det endelig tid til rejsegilde til det 14 millioner kroner dyre projekt, der skal sikre Hirtshals et nyt lægehus. Bygningen ventes at blive taget i brug i oktober.

Tirsdag var det endelig tid til rejsegilde til det 14 millioner kroner dyre projekt, der skal sikre Hirtshals et nyt lægehus. Bygningen ventes at blive taget i brug i oktober.

Lægemangel er stor

I øjeblikket er der tre praktiserende læger i Hirtshals, men til sommer går Lars Breuning på pension. Dermed er der til den tid kun to læger tilbage til at servicere de omkring 9.000 patienter fra Hirtshals og omegn.

De to læger - 54-årige Birgitte Mikkelsen og 62-årige Flemming Pedersen - fandt man ved rejsegildet lidt diskret i baggrunden - ikke så langt fra pølsevognen

De glæder sig til at rykke ind i det nye lægehus - og forlade deres nuværende klinik på Skovvejen 5. For selv om de kun er få læger, så rummer klinikken også seks sygeplejersker, to bioanalytikere, tre sekretærer og en SOSU-assistent.

- Vi er i pladsmangel nu, så det bliver rigtigt godt at komme herned - for så kan vi forhåbentlig tiltrække flere læger, siger Birgitte Mikkelsen.

Stort pres på hverdagen

Det er nemlig en nærmest vanvittig arbejdssituation, som de befinder sig i for tiden.

- Jeg har aldrig tidligere i mit lægeliv arbejdet så hårdt som nu. Jeg møder tidligt ind, jeg går sent hjem - og tidligere havde vi en ugentlig fridag, men den er også droppet, fortæller Flemming Pedersen og fortsætter:

- I løbet af arbejdsdagen er der ikke et sekund, hvor man lige kan sætte sig ned og vente på, hvad der så skal ske. Så idéen om den gammeldags familielæge, der har god tid til patienterne, er sat på pause lige nu, fastslår han.

Rejsegildet var en anledning til at takke de håndværkere, der er involveret i byggeriet af lægehuset i Hirtshals. Derudover havde begivenheden blandt andet deltagelse af entreprenører, rådgivere og en række af Hjørrings byrådspolitikere.

I Hirtshals burde der egentlig på baggrund af patientudbuddet være seks praktiserende læger - og efter sommerferien er der altså med andre ord fire ledige stillinger.

- Vi har jo desværre oplevet, at vores kolleger er gået på pension, uden at de har kunnet erstattes. Men vi har valgt at blive ved og at tro på, at der kommer nogen nu, når vi får det her nye lægehus, siger Birgitte Mikkelsen.

Lys forude

Ifølge en prognose fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO, vil lægemanglen i Hirtshals være udlignet om to-tre år. Hullerne lappes i øjeblikket blandt andet ved hjælp af vikaransættelser.

- Vi skal nok klare den, men hvis Birgitte eller jeg pludselig stopper, så går det simpelthen ikke, siger Flemming Pedersen.

Han trøster sig dog ved, at Aalborg Universitet i år er på vej med de første nyklækkede læger.

- Fordelen er jo, at de allerede bor i Nordjylland. For hidtil har vi jo skullet trække læger til, der har læst i Århus og derfor er bosat i Østjylland.

Og i forhold til at tiltrække nye læger, så vil de nye rammer også komme til at spille en afgørende rolle, mener Flemming Pedersen.

- Man kan bedst sammenligne vores nuværende lægehus med en brugt Skoda. Men lige om lidt får vi en helt ny Mercedes, siger han med et smil.

Lykkes det som forventet at tiltrække flere læger, så vil det også kunne mærkes af borgerne

- Jo flere læger der kommer hertil, jo mere kan vi også vende tilbage til at være den gode gamle familielæge, der har tid til at snakke ordentligt med patienterne, siger Flemming Pedersen.

Det nye lægehuset ventes at være klar til brug i løbet af oktober.

Tirsdag var der rejsegilde i Hirtshals.

Tirsdag var der rejsegilde i Hirtshals.

Tirsdag var der rejsegilde på det nye lægehus i Hirtshals.

Tirsdag var der rejsegilde på det nye lægehus i Hirtshals.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.