Mariendal opruster med nyt domicil: - Brønderslev er et kraftcenter

I fremtiden skal produktionen af el-tavler til hele landet ske på det nye tavle-værksted på Industrivej

René Pedersen og Henrik Brøsted Moselund glæder sig til, at alt står klar i det nye hus. Serviceafdelingen er flyttet ind i det nye hus, og automationen er godt på vej.  - Inden for et par uger er alt samlet i Brønderslev, tilføjer René Pedersen.

René Pedersen og Henrik Brøsted Moselund glæder sig til, at alt står klar i det nye hus. Serviceafdelingen er flyttet ind i det nye hus, og automationen er godt på vej. - Inden for et par uger er alt samlet i Brønderslev, tilføjer René Pedersen.

Virksomheden Mariendal er flyttet fra Østergade til nyt, stort domicil på Industrivej 43 i Brønderslev - med synlig og indbydende facade mod Hjørringvej.

Brønderslev-huset bliver i fremtiden central base for flere af firmaets aktiviteter. Blandt andet skal produktionen af el-tavler til hele landet ske i Brønderslev, og der indrettes desuden centrallager for el-teknik på matriklen.

- Vi vækster ret kraftigt på nogle af de kompetencer, der er i huset i Brønderslev. Det er ambitionen, at vi skal videreudvikle vores forretning i forhold til vores nuværende kunder samtidig med, at vi tiltrækker nye kunder til, siger salgs- og driftsdirektør Johan Ungermann Poulsen.

- Brønderslev er et kraftcenter for vores traditionelle el-serviceforretning og for vores mindre entrepriser.

- Derudover samler vi størstedelen af vores automation i det nye kraftcenter. Det er et forretningsben, der har vækstet rigtig, rigtig kraftigt det seneste halvandet år, og vi spår en kraftig vækst i 2022.

- Vi vækster ret kraftigt på nogle af de kompetencer, der er i huset i Brønderslev, siger salgs- og driftsdirektør Johan Ungermann Poulsen.

- Vi vækster ret kraftigt på nogle af de kompetencer, der er i huset i Brønderslev, siger salgs- og driftsdirektør Johan Ungermann Poulsen.

Mariendal opkøbte i 2019 FL Teknik i Hjørring, og de 14 medarbejdere samt firmaets aktiviteter flytter nu til Brønderslev.

- Vi har et tavleværksted i Hjørring og et lignende i Østergade i Brønderslev - begge steder var for små. Nu har vi fået et tavleværksted, der er ti gange så stort som de to gamle til sammen.

- Hvis Århus eller projektorganisation i Brøndby sælger løsninger med el-styretavler, bliver de alle produceret i Brønderslev. Det betyder, at vi får en vis volumen, siger Johan Ungermann Poulsen og tilføjer, at der bliver behov for ny arbejdskraft de kommende år.

Kort om Mariendal Brønderslev

Mariendal har afdelinger i København, Århus, Frederikshavn, Brønderslev, Skagen og hovedsæde i Aalborg.

Virksomheden har knap 250 medarbejdere, der beskæftiger sig med projektering, rådgivning, installation og servicering af el, sikring, energioptimering, automation, køl- og varmeløsninger, bygningsautomatik og it.

Der er 70 medarbejdere tilknyttet Brønderslev-centeret.

Der er brugt lokale og nordjyske leverandører i byggeprocessen på Industrivej.

En stribe bæredygtige tiltag er gennemført. Huset har CTS-anlæg, varmepumper, solcelleanlæg, ladestandere til Hybrid- og el-biler, og der er sket efterisolering og monteret nye vinduer/ovenlys.

De gamle skranker og det gamle inventar til kantinen har fået en opgradering og er genbrugt i det nye hus.

Virksomheden fylder 100 år i år, og huset i Brønderslev får en museumsvæg i indgangen, der fortæller om udviklingen fra el-selskab og installationer tilbage fra starten af 1920’erne til nu, hvor der er mere fokus på bæredygtighed og automation.

Arbejdsplads for 70

Salgs- og driftsdirektøren bor selv i Brønderslev, og han glæder sig over Mariendals investering i området.

- Jeg håber, at Mariendal kan være en vækstdriver for Brønderslev. Byen udvikler sig rigtig gunstig, og der er stor tilvækst. Og ambitionerne må gerne være endnu større. Brønderslev ligger bare supergodt i forhold til Vendsyssel og resten af Nordjylland. Byen ligger centralt, og den er let at komme til og fra.

Det nye Mariendal-hus i Brønderslev bliver arbejdsplads for cirka 70 medarbejdere, og en del af dem arbejder fortrinsvis ude af huset for at servicere både privat- og erhvervskunder.

- Lige over for det nye hus ligger Industrivej 42, der også tæller med i det samlede kraftcenter. Det rummer vores Varme-Køl forretning.

Fede arrangementer

Mariendals nye adresse husede for år tilbage virksomheden BoGlas, og der er nu bygget til ejendommen med blandt andet ny kantine, kontorfaciliteter til 32 medarbejdere samt tavleværkstedet.

Den nye kantine vender glasfacaden mod Hjørringvej, og den skal selvsagt bruges dagligt.

- Men den giver også mulighed for fede, sociale arrangementer for medarbejderne, når vi bliver samlet, tilføjer Johan Ungermann Poulsen.

31. januar skal kantinen stå klar, når virksomhedens ledere fra hele landet mødes til et årligt kickoff.

- Vi skal snakke strategi og forretningsplaner. Og det vil vi i stigende grad gøre i omgivelserne i Brønderslev - for de er bare fede.

En del af kantineinventaret bliver genbrugt i det nye hus. Men lige nu står både kontorer, mødelokaler, kantine, køkken og værksteder ret rå. Marketing- og salgskoordinator Claudia Maria Ferrarese er her på besøg i den nye kantine og får selskab af Henrik Brøsted Moselund og René Pedersen

En del af kantineinventaret bliver genbrugt i det nye hus. Men lige nu står både kontorer, mødelokaler, kantine, køkken og værksteder ret rå. Marketing- og salgskoordinator Claudia Maria Ferrarese er her på besøg i den nye kantine og får selskab af Henrik Brøsted Moselund og René Pedersen

Klar ved telefonen

René Pedersen og Henrik Brøsted Moselund er begge elektrikere og står i spidsen for el-service i Brønderslev-afdelingen. De koordinerer opgaver og besøger kunder, der ønsker tilbud på opgaver. Det er også dem, kunderne vil møde i telefonen, når de ringer til Brønderslev-afdelingen.

- Så folk skal bare ringe eller kigge ind, så finder vi ud af det, lyder opfordringen fra René og Henrik.

De to serviceledere glæder sig til, at alt står klar i det store, nye hus.

- Det bliver rigtig godt. Vi har manglet plads. Og når man ingen plads har, bliver det noget rod, smiler René Pedersen.

Serviceafdelingen er flyttet ind i det nye hus, og automationen er godt på vej.

- Så inden for et par uger er alt samlet i Brønderslev, tilføjer René Pedersen.

Håndværkerne arbejder fortsat flere steder i huset og en stribe detaljer venter på en ”handyman”, inden huset står knivskarpt og færdigt.

Der indrettes centrallager for el-teknik på matriklen i Brønderslev.

Der indrettes centrallager for el-teknik på matriklen i Brønderslev.

Håndværkerne arbejder på højtryk i det nye Mariendal-hus.

Håndværkerne arbejder på højtryk i det nye Mariendal-hus.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden