Murerforretning går fra to til seks ansatte

Her ses de seks ansatte i Aabybro/Brovst Murerforretning APS.
Murer- og kloakmester Søren Holdensen overdrog 1. maj sin murerforretning til Allan Thomsen og Aabybro/ Brovst Murerforretning ApS. Dermed er Allan Thomsens forretning vokset fra to til seks ansatte.
Søren Holdensen har gennem mange år drevet en veldreven murer- og kloakmester virksomhed. Søren har nu valgt at give stafetten videre.
Det bliver Allan Thomsen fra Aabybro/ Brovst Murerforretning ApS, som overtager stafetten. Han er stolt over at få muligheden for, at føre Sørens livsværk videre.
- For videreføres skal det, og alle medarbejdere følger naturligvis med i overdragelsen, siger Allan Thomsen.
Søren vil gerne benytte lejligheden her, til at rette en stort tak til alle hans ansatte samt hans mange loyale kunder gennem årene og det er da også med lige dele sorg og lettelse at han nu takker af. Han er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at Allan Thomsen og Aabybro/ Brovst Murerforretning ApS er den helt rette til, at overtage hans virksomhed.
Grunden til overdragelsen er, at Søren pr. 30. juni går på pension efter et langt og godt arbejdsliv. Han vil, indtil denne dag være at træffe rundt om på byggepladserne.
- Der vil blive holdt reception i forbindelse med overdragelsen. Receptionen vil blive holdt fredag den 25/6-2021 kl 13 til 17 på Sandskulpturparken i Hune, oplyser Allan Thomsen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.