Sahar åbner i nye lokaler: - Jeg glæder mig sindssygt meget til at få min drømmeklinik

Sahar Salal åbnede klinik i Nørregade i januar 2019 - nu får hun mere plads i Østergade og ansætter en medarbejder

- Her får jeg to separate behandlerrum, og jeg vil gerne have en ansat, som kan overtage behandlinger i det ene, fortæller Sahar Salal. Foto: Kim Dahl Hansen

- Her får jeg to separate behandlerrum, og jeg vil gerne have en ansat, som kan overtage behandlinger i det ene, fortæller Sahar Salal. Foto: Kim Dahl Hansen

Sahar Salal har flyttet sin skønhedsklinik i Hjørring fra Nørregade til Østergade 44 - og her får hun plads til de store armbevægelser. Og en ny medarbejder.

Clinique Sahar åbner første gang for behandlinger på den nye adresse tirsdag 8. februar, men allerede på lørdag skal alt stå klar og knivskarpt til åbningsreception.

- Det bliver bare fantastisk, smiler Sahar.

- Jeg glæder mig sindssygt meget til at få min drømmeklinik.

Det feminine univers

En el-pejs og blomster i lange baner pryder de nymalede vægge i det lokale, kunderne træder ind i fra Østergade - og der er fuld knald på det feminine look. Farverne i blomsterhavet er holdt i pink, lilla og rosa, og mens kunderne venter, kan de tage plads i rosa, velourstole med guldben.

Det store velkomstlokale bliver indrettet med disk og to negleborde. Og når alt er klart til indflytning, bliver hylderne fyldt op med kosmetikprodukter, som kunderne kan købe med hjem.

To separate lokaler skal bruges til behandlinger, og i et mindre lokale har Sahar mulighed for at tilbyde spraytan.

På facaden får Sahar sit skilt op, så kunderne ikke er i tvivl om, at Clinique Sahar nu er flyttet ind i Østergade 44 - lokalerne var tidligere base for Fit By Espersen.

Slut med at sige nej

Sahar Salal åbnede klinik i Nørregade i januar 2019 .

- Og jeg fik travlt - meget travlt. Jeg følte hurtigt, at stedet blev for lille. Jeg har desværre været nødt til at sige nej til rigtig mange kunder, men det bliver forhåbentlig anderledes nu.

- Her får jeg to separate behandlerrum, og jeg vil gerne have en ansat, som kan overtage behandlinger i det ene, smiler Sahar Salal.

Allerede inden corona slog til, overvejede hun at finde større lokaler til sine aktiviteter.

- Så en større klinik har været i mine tanker i rigtig lang tid, men jeg afventede lige, hvordan corona udviklede sig.

Sahar glæder sig over loyale kunder, der har støttet hende gennem coronakrisen ved at købe gavekort og ved at booke tider, så snart klinikken kunne genåbne. Foto: Kim Dahl Hansen

Sahar glæder sig over loyale kunder, der har støttet hende gennem coronakrisen ved at købe gavekort og ved at booke tider, så snart klinikken kunne genåbne. Foto: Kim Dahl Hansen

Loyale kunder vendte tilbage

Sahar glæder sig over loyale kunder, der har støttet hende gennem coronakrisen ved at købe gavekort og ved at booke tider, så snart klinikken kunne genåbne.

- Det gav mig lyst til at kæmpe for det her, smiler Sahar Salal, der indrømmer, at måneder med nedlukning var drøje at komme igennem.

- Jeg er typen, der skal være i gang hele tiden. At sidde hjemme var fint nok en uge - men det trak jo ud, konstaterer hun.

Under nedlukningen gennemførte hun selv flere kurser inden for sit fag, og i en periode lavede hun et virtuelt kursus om hudpleje over teams for en gruppe kvinder.

Men nu er Sahar Salal i fuld vigør igen i klinikken i Hjørring.

Der bliver arbejdet på højtryk inde bag det brune papir i Østergade 44. Lørdag er der åbningsreception og tirsdag åbner klinikken med de første behandlinger.

Der bliver arbejdet på højtryk inde bag det brune papir i Østergade 44. Lørdag er der åbningsreception og tirsdag åbner klinikken med de første behandlinger.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.