Sæby

Valgplakaterne er på plads i Sæby

Stefan Møller Nielsen og Cecilie Horvath Pedersen har sammen med Carsten Nordahn fået ansvaret for at alle Socialdemokratiets kandidater kommer op at hænge i en del af byen. Foto: Tommy Thomsen
Stefan Møller Nielsen og Cecilie Horvath Pedersen har sammen med Carsten Nordahn fået ansvaret for at alle Socialdemokratiets kandidater kommer op at hænge i en del af byen. Foto: Tommy Thomsen

Opdateret 28. oktober 2021 kl. 12:05

Med Sæby som manege kom plakatcirkusset til byen lørdag den 23. oktober klokken 12.

Ophængning af valgplakater fra alle de opstillingsberettigede partier til kommunal- og regionsvalget er det synlige bevis for, at valgkampen for alvor er skudt i gang.

Kandidaterne og deres hold af partisoldater stod lørdag klokken 12 klar i startblokkene til at få deres mange farverige plakater op i lygtepæle og vejtræer.

Der gik ikke mere end en times tid efter kickoff, inden de mest befærdede gader og veje var dekoreret med de karakteristiske rektangulære skilte med kandidaterne kontrafej, partibogstav og slogans.

Jfr. Videnskab.dk betaler alt besværet sig med at sætte valgplakater op.

Valgplakaterne til kommunalvalget flytter faktisk mange stemmer - hvis ikke det overdrives, for så får de den modsatte effekt.

-Valgplakater er det kampagneredskab der har størst virkning ved en kommunal valgkamp. Kandidaternes valgplakater i lygtepælene kan flytte mellem seks og syv procent af stemmerne, siger professor i statskundskab på Københavns Universitet, Jens Hoff.

Selv om de klassiske valgplakater er en fast del af gadebilledet under valgkampen, mener mange vælgere, at valgplakaterne forurener, er formålsløse og ødelægger gadebilledet.

For at hjælpe Lene Broberg (V), havde Signe og Magnus sammen med mor og far taget turen fra Frederikshavn til Sæby for at hænge plakater op. Foto: Tommy Thomsen

Dog mener flere også, at de er en god tradition og giver kendskab til kandidaterne, viser en rundspørge fra KMD Analyse fra 2019, hvor 2.000 vælgere er blev spurgt.

- Valgplakaterne er en fast tradition, som for mange mennesker er den fysiske markering af, at valgkampen nu er i gang. Vores tal viser, at der er delte meninger om værdien af plakaterne. Det er dog de negative udsagn, der kan samle flest vælgere bag sig, siger Christoffer Hellmann, kommunikationschef i KMD og redaktør af KMD Analyse, der står bag rundspørgen.

Valgplakaterne kan efter valget få nyt liv:

Ved sidste kommunalvalg i 2017 opfordrede Frederikshavn Affald til at alle valgplakater blev afleveret på genbrugspladserne.

Plakater, der er lavet i plast, nærmere betegnet polypropylen, kan afleveres i en kurv til valgplakater af denne plasttype, hvorefter de omdannes til andre brugbare plastprodukter.

Poul Bundgaard havde ikke kun sine egne plakater med i bagagerummet. Han sørgede også for at gøre sine kandidatkolleger i Nye Borgelige synlige. Foto: Tommy Thomsen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden