Virksomhed med 70 ansatte flytter fra Hadsund til Støvring

7100 kvadratmeter i Porsborgparken skal rumme produktion af ovenlys og glasfacader

Første spadestik blev taget i silende regn. Fra venstre Richardt Thomsen og Jens Buus, Actulux, og Rebilds borgmester, Jesper Greth. Foto: Martin Damgård

Første spadestik blev taget i silende regn. Fra venstre Richardt Thomsen og Jens Buus, Actulux, og Rebilds borgmester, Jesper Greth. Foto: Martin Damgård

STØVRING:Onsdag blev det formelle, første spadestik taget til endnu et nyt erhvervsbyggeri i Støvring.

Det er firmaet Actulux, som i Porsborgparken begynder byggeriet af 7100 kvadratmeter til produktion, lager og administration.

Når byggeriet er færdigt, flytter Actulux sine aktiviteter og 70 ansatte fra Hadsund til Støvring.

Actulux udvikler og producerer elektriske åbningssystemer til ovenlys, glasfacader, vinduer og røglemme. Selskabet er tyskejet og har i dag adresse på Håndværkervej i Hadsund. Den er den nyeste i en række af virksomheder, både nystartede og etablerede, der i de seneste år har valgt at etablere sig i Rebild Kommune.

Det glæder naturligvis borgmester Jesper Greth (V):

- Det er et synligt udtryk for den vækst og udvikling vi ser i vores kommune.

- Når virksomheder etablerer sig i Rebild Kommune, spiller vores placering i forhold til motorvejen naturligvis en stor rolle. Det er nemt for både medarbejdere og varer at komme til og fra virksomheden.

- Men det er også meget væsentligt, at virksomhederne bliver mødt af et løsningsorienteret og velkoordineret embedsværk. Dertil betyder det også noget, at vi er en attraktiv bosætningskommune for virksomhedens medarbejdere, uanset om man ønsker at bo i Støvring, eller om man vil bo i et mindre landsbysamfund, siger borgmesteren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.