Livsglæde med Kandis

444 udviklingshæmmede til alletiders aften på Pigernes Kro.

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Privatfoto

Pigernes Kro var torsdag rammen for en helt ekstraordinær aften, hvor hele aftenen var præget af livsglæde og engagement.

Forventningens glæde fyldte lokalerne, hvor 444 udviklingshæmmede borgere var klar til spise lækker mad og derefter danse til bandet Kandis.

Stemning var nærmest elektrisk. Alle mødte op med store smil og var klædt på til den helt store fest. Deltagerne kom lige fra Viborg i syd til Løgstør og Vodskov samt hele Mariagerfjord for at dele en uforglemmelig aften med sang og musik.

Maden var næsten kun lige spist, før de første Kandis-fans stod på dansegulvet og ikke kunne vente længere til at afprøve dansetrinene.

Kandis trådte op på scenen og taget løftede sig af total begejstring til de kendte numre. Sang og dans stod på programmet de næste mange timer, hvor bandet gav den hele armen og borgere og personalet tog den ene svingom efter den anden.

- Det er en stor oplevelse for en som mig, der havde fået lov til at være med for første gang, siger Debbie Roed, der er afdelingsleder i Mariagerfjord kommune.

Der er så mange skønne mennesker og masser af livsglæde her.

Kulturgruppen, som havde lagt mange frivillige timer i planlægning af arrangementet og de mange frivillige som serverede, gav de udviklingshæmmede en aften som må have været årets fest.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.