Skolevæsen

Lockout millioner tilbage til skolerne

Skolerne får efter forligspartimøde 40-50 mio. kr. tilbage - skolerådmand mener ikke, at byrådet er ambitiøst nok

Skolerne i Aalborg får nu de 40-50 mio. kr. tilbage, som kommunen sparede på lønudgifter under lærerkonflikten. Arkivfoto
Skolerne i Aalborg får nu de 40-50 mio. kr. tilbage, som kommunen sparede på lønudgifter under lærerkonflikten. Arkivfoto Lars Pauli

AALBORG: Aalborg Kommune sparede 40-50 mio. kr. i lønudgifter under lærerkonflikten.

Pengene ryger nu tilbage til de enkelte skoler. Det står klart efter et møde med forligspartierne bag budgettet, hvilket vil sige alle partier.

- Det er op til den enkelte skole at sørge for, at man overholder minimumstimetallet efter gældende regler, og så skal pengene fordeles efter elevtallet, siger borgmester Henning G. Jensen (S).

Selvom alle partier undtagen skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (UP) er enige skal sagen endelig behandles i byrådet.

Skolerådmanden mener, at byrådet burde være mere ambitiøs på elevernes vegne.

- Jeg mener, at en del af pengene skal målrettes undervisningstimer, men det var der ikke andre, der mente, at de skulle, siger Anne-Dorte Krog

Det var oprindeligt De Radikale, der foreslog, at pengene skulle tilbage til skolerne, så det glæder Daniel Nyboe Andersen (R), at der nu er enighed om sagen.

- Det vigtigste er, at pengene kommer tilbage til skolerne, og punkt to at der kommer en hurtig afklaring, siger Daniel Nyboe Andersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden