Lodsejer vil lægge 30 ha til nationalparken

Det siger dambrugsejer Mads Borregaard, Nørhå, om sine 30 hektar jord mellem nationalparkens nuværende østgrænse og Sjørring Sø Kanal. Arealet rummer en fiskesø, som årligt har 4.000 besøgende, og som ligger op til nationalparken.

- Hvis de 30 hektar lægges til nationalparken, vil der være forbindelse fra Vesterhavet over Stenbjerg Plantage til Sjørring Sø Kanal, siger Mads Borregaard.

Han mener, at arealet med fiskesøen hører hjemme i nationalparken - alene af den grund, at det allerede er omgivet af nationalpark på flere sider og i øjeblikket er ekstensivt dyrket. Det bruges til afgræsning og høslæt.

Mads Borregaard forklarer, at arealet ikke ”var i spil”, da grænsen til nationalparken i sin tid blev trukket, men undrer sig nu over, at der ikke umiddelbart er mulighed for at få arealet ind i nationalparken.

- Egentlig troede jeg, det var et tilbud, der blev modtaget med kyshånd, siger Mads Borregaard, som undrer sig over, at det er op til ham selv at kontakte miljøministeren og tilbyde jorden til nationalparken.

- Det forbavser mig, at det skal være så bøvlet, for det kan i sidste ende afholde folk fra at komme med lignende tilbud, siger han.

Sådan er reglerne

Else Østergaard Andersen, leder af Nationalpark Thy, forklarer, at der gælder flere forhold, når og hvis, der skal lægges ny jord til nationalparken.

- Det er klitlandskabet og klitheden, der er nationalparkens kernenatur, og det er de naturtyper, der har været afgørende for grænsedragningen. Derfor bugter grænsen mod øst sig ind og ud, fordi den følger skellet mellem sandflugtsland og landbrugsjord, men grænsen afspejler også forhold som fredninger og Natura 2000-områder, siger Else Østergaard og tilføjer, at det ikke er et mål i sig selv at ”rette grænsen ud”.

- Og et ekstensivt drevet engareal har ikke nødvendigvis sammenhæng med nationalparkens klitlandskaber, siger hun.

Det er imidlertid ikke grund til at sige, at et bestemt areal ikke kan blive del af nationalparken.

- Nationalpark Thy må ikke selv gå aktivt ud og kontakte lodsejere med henblik på at få nye arealer ind i nationalparken. Derimod må en lodsejer gerne selv anmode om, at det sker. Men anmodningen skal efter reglerne rettes til miljøministeren, som får foretaget en vurdering af, om det vil være relevant for det pågældende areal. Den vurdering har nationalparken ingen indflydelse på. For os ligger grænsen fast, og skal den flyttes, er det ministerens afgørelse, siger Else Østergaard Andersen.