Atletik

Løb for hjerte og hjerne

Søndag forsøgte 1600 løbere med kort og kompas at finde rundt i Tornby Klitplantage

Halvdelen af deltagerne i orienteringsløbets i alt 45 klasser er nordmænd. Foto: Martin Damgård
Halvdelen af deltagerne i orienteringsløbets i alt 45 klasser er nordmænd. Foto: Martin Damgård

TORNBY:- At kunne læse kortet rigtigt og finde vej er ligeså vigtigt som at være i god form, siger Bent Skjoldborg.

Bent Skjoldborg fra Orienteringsklubben Vendelboerne i Hjørring har lagt banerne i søndagens udgave af det store orienteringsløb Nordjysk 2-dages.

1600 deltagere fra ind- og udland løb med i den 32. udgave af orienteringsløbet.

Koner og veltrimmede mænd

En stor del af snakken mellem de forskellige klubbers telte på stævnepladsen ved Klitplantagen foregår på norsk eller svensk.

- Orienteringsløb samler alle aldre, små gamle koner og veltrimmede unge mænd. Vi har løberuter for børn under ti til seniorer over 80, siger Bent Skjoldborg.

Et mekka for orienteringsløb

Allerød Orienteringsklubs blå telt er samlingspunkt for flere nordsjællandske orienteringsløbere denne søndag formiddag.

- Der er mere udfordring i at løbe her i Nordjylland. Der er flere kurver i terrænet, og det er sværere at bevare overblikket gennem de tætte graner, siger 54-årige Birgitte Birch fra Virum, der sammen med sin klub fra Allerød for en dag har skiftet Sjællands bøgeskove ud med klitterne ved Tornby.

Ruten rundt i plantagen får topkarakter af den sjællandske orienteringsløber.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden