Løb i sundhedens tjeneste
132 til maraton i Aars søndag - se fotos
Opdateret kl. 22:09
AARS: Det var en win-win ting, da 132 løbere søndag formiddag kastede sig ud i både halv- eller helmaratonløb på en 5,3 km rundstrækning i Aars.
Firmaet Boosting Business, der oprindelig kommer fra Hobro, var klar med andet trin i en løbs-raket, der skal skaffe penge til Julemærkehjemmet i Hobro, hvor børn fra hele landet lærer sundere levevis.
10 børn og to ledere fra Julemærkehjemmet stillede også op til løbet – deres første nogensinde – men nok ikke det sidste. De var lidt nervøse for at møde de mange seje løbere, men kastede sig ud i opgaven på 5,3 km.
Borgmester Knud Kristensen skød løbet i gang, og med løbsnummer 100 og navnet borgmester på maven, lå det også ligesom i luften, at han skulle løbe med, og det gjorde han selvfølgelig. Løbet blev suppleret med koncert med Christopher på Kimbrertovet.
Eventen slutter af med, at løbsarrangør, maratonløberen Brian Sørensen løber med det samlede beløb fra Aars til Hobro, når Julemærkehjemmet har 75 års jubilæum.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.