Løbefest i natten med vokseværk

1.600 deltagere er med, når startskuddet til Coast2Coast går ved solnedgang

Sidste år deltog 800 i Coast 2 Coast løbet fra Skallerup til Frederikshavn. I år er dobbelt så mange tilmeldt. ?Arkivfoto: Hans Ravn

Sidste år deltog 800 i Coast 2 Coast løbet fra Skallerup til Frederikshavn. I år er dobbelt så mange tilmeldt. ?Arkivfoto: Hans Ravn

VENDSYSSEL:Der var tale om en fordobling i antallet af deltagere, da omkring 800 deltagere sidste år var ude på et hårdt løb fra solnedgang på vestkysten til solopgang på østkysten.

I nat er det atter blevet tid til det årlige løb, der afholdes på årets korteste nat.

Og igen i år er der tale om en fordobling i antallet af deltagere.

1600 deltagere har på forhånd tilmeldt sig BDO Coast2Coast.

Nogle skal løbe den direkte tur fra stranden ved Skallerup Seaside Resort - det tidligere Skallerup Klit Feriecenter - til Palmestranden i Frederikshavn.

Andre fordeler den 50 kilometer lange rute mellem løb og cykling ved at deles om cyklen med en eller to andre deltagere.

For de mountainbikeryttere, der ikke kan nøjes med de 50 kilometer, er der også planlagt længere distancer.

En 85 kilometer lang rute tager rytterne op forbi Hirtshals, Tversted og Aalbæk, mens rytterne på 120 kilometer-ruten når forbi Skagen.

Alle skal dog til sidst mødes ved Palmestranden i Frederikshavn for at se solen stå op.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.