Morsø

Løbeide fra Mors har bredt sig

Det startede med et klovneløb på Mors - nu er der omkring 50 i hele landet

Ideen til Klovneløbet blev født af Svend Aage Øster og Løbeklubben Pinen og Plagen. I år afholdes omkring 50 løb over hele landet. Arkivfoto
Ideen til Klovneløbet blev født af Svend Aage Øster og Løbeklubben Pinen og Plagen. I år afholdes omkring 50 løb over hele landet. Arkivfoto

NYKØBING: Gågaden kommer i morgen eftermiddag, torsdag, til at vrimle med klovne, når Løbeklubben Pinen og Plagen arrangerer det årlige Klovneløb, hvor der skal løbes penge ind til Danske Hospitalsklovne, som besøger børneafdelingerne på landets sygehuse.

- Det er simpelthen et superformål. Næsten alle kender jo et barn, der har været på sygehuset, så de fleste har lyst til at bakke op om hospitalsklovnene, der hjælper børn i en svær situation, siger Jann Friis Søndergaard, formanden for Pinen og Plagen.

I dag arrangeres der landet over omkring 50 Klovneløb, men ideen er oprindeligt fostret i den lokale løbeklub Pinen og Plagen.

I juni 2012 stod Pinen og Plagen sammen med lokale arrangører bag de første Klovneløb. Her kom 1508 deltagere i de forskellige 12 løb, og der blev samlet 68.460 kroner ind til formålet. Siden har løbeklubben overdraget arrangementet til Danske Hospitalsklovne.

Sidste år nåede deltagerantallet op på 1518 i 17 løb, som indsamlede 91.380 kroner til hospitalsklovnenes arbejde. I år er antallet af løb eksploderet til 47, og hospitalsklovnene forventer et samlet antal deltagere på 8000 og mere end 550.000 kroner samlet ind.

Løbet starter i morgen, torsdag, kl. 17 på Kirketorvet. Det koster 60 kr. at deltage, hvoraf de 48 kr. går direkte til hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingerne - resten til løbets afvikling. Tilmelding på www.klovnelob.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden