Løve Apotek ud af Algade
Store omvæltninger venter fra nytår, når Svane Apotek lukker, og Løve Apotek flytter

Galleri - Tryk og se alle billederne.
AALBORG:Fra 2. januar skal kunder, der er vant til at handle på Svane Apotek og Løve Apotek i Aalborgs midtby opsøge en ny adressen, når de skal have medicin udleveret.
Svane Apotek lukker 31. december efter en strukturændring, som koster byens ældste apotek eksistensen.
I stedet har Sundhedsstyrelsen peget på Løve Apotek i Algade 28 som det fortsættende apotek. Apoteker Finn Ossian har allerede overtaget efter Erik Groth, der er gået på pension.
Men det bliver ikke på den velkendte adresse i Algade med de forgyldte løver over indgangen.
2. januar åbner Løve Apotek på Nytorv 3, hvor apoteket flytter ind i tøjforretningen Møllers lokaler.
Møller lukker ned i løbet af november, hvorefter håndværkere flytter ind og skal bygge lokalerne om.
Apoteker Finn Ossian forklarer flytningen med, at han ikke kunne blive enig med ejeren af Algade 28 om huslejen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.