Løver var i gavehumør
Pengegave til Plejehjemmet Kornumgaard, så der kan købes en rickshaw
BRØNDERSLEV: Lions Club Brønderslev er i gavehumør. Løverne har netop skænket 5.000 kr. til Plejecentret Kornumgaard i Brønderslev.
Pengene er nøjagtig det beløb, plejecentret mangler for at kunne købe en cykel, der skal bringes beboere ud i verden. Der skal en person med til at bistå med at træde pedalerne.
Plejecentret har fået 34.000 kr. fra Sparekassen Vendsyssels Fond - Jerslev.
- Vi har søgt Lions Club, fordi vi manglede det sidste beløb til cyklen. Nu er den bestilt, fortæller forstander Ulla Kaasgaard.
Peter Hinsch fra Lions Club Brønderslev overrakte pengene, der vagte glæde på plejecentret.
- Vi vil gerne støtte initiativer som jeres, så beboere på Kornumgaard kan komme ud at se sig om, sagde Peter Hinsch.
Ikke nok med, at løverne hav penge. Lions Clubs orkester gav nogle numre. Peter Hinsch og Christian B. Christiansen sang for på de kendte numre, som beboerne selv ønskede.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.