LOF-foredrag om angst
Tirsdag 17. juni fortæller psykoterapeut Lene Brøndum Madsen om sin egen sygehistorie
HOBRO: LOF Mariagerfjord går snart på ferie, men har lige et sidste foredrag - det finder sted tirsdag 17. juni klokken 19-21, og emnet er angst.
Foredragsholder er psykoterapeut Lene Brøndum Madsen. Hun fortæller blandt andet sin egen historie om panikangst, sygemelding og vejen - via terapi - helt fri af sygdommen.
Lene har en baggrund i turistbranchen og som projektleder på Syddansk Universitet, men arbejder nu som psykoterapeut med speciale i behandling af angst og fobier.
Lenes tidligere klient, Eva Skak, kommer også og fortæller i Hobro Medborgerhus. Alle er velkomne, entréprisen er 25 kroner.