Frederikshavn

Lokal kunstner lukker sin forretning

Rikke Pape vil hellige sig sit værksted, men bevarer sin webshop

Rikke Pape lukker sin forretning på Hjørringvej 330. Privatfoto
Rikke Pape lukker sin forretning på Hjørringvej 330. Privatfoto

Opdateret 23. november 2016 kl. 07:14

FREDERIKSHAVN: Glaskunstneren Rikke Pape har besluttet at lukke sin forretning på Hjørringvej 330.

Fremover vil hun hellige sig sit værksted.

- Glas er min passion, og det vil jeg arbejde videre med. I fremtiden vil jeg arbejde med større enkeltstående projekter og opgaver for erhvervskunder over hele landet. En udvikling, som startede først i 2016 og som jeg gerne vil udvikle yderligere, siger Rikke Pape.

Webshop fortsætter

Hendes webshop vil dog fortsat være åben for private kunder.

- Jeg lukker den ned i december, og så relancerer jeg den efter en ansigtsløftning i starten af det nye år.

- Her vil det naturligvis fortsat være muligt for lokale kunder, at hente deres varer, købt via webshoppen, på min adresse efter aftale, siger 45-årige Rikke Pape.

Tilbud hele december

Hun håber også på fortsat at få tid til at hjælpe private kunder med deres specielle bestillingsopgaver.

- Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at jeg vil kunne finde på at arrangere udstillinger med forskellige kunstnere for eksempel i forbindelse med årets højtider.

Hele december vil der være gode tilbud i butikken på Hjørringvej 330 ved Ravnshøj.

Uge for uge vil procenterne på alle varer, bortset fra bestillinger, i forretningen stige.

Rabatten starter med 20 procent i første uge, for så at ramme 50 procents rabat i den sidste uge op til jul.

Se mere på rikkepape.dk, samt på facebookgruppen Rikkepape glaskunst.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden