Skak

Lokal repræsentation ved Skolernes Skakdag

Mere end 1000 elever i Hjørring kommune er med i Skolernes Skakdag

- Vi deltager i skoleskak og Skolernes Skakdag, fordi vi kan se en positiv effekt på elevernes matematikkundskaber og trivsel. Tilbagemeldingerne fra de lærere, der arbejder med skoleskak ude i klasseværelserne har været vældig positive. Rasmus Vørs Carlsen, skoledistriktsleder i Hirtshals Skoledistrikt. Arkivfoto: Bent Bach
- Vi deltager i skoleskak og Skolernes Skakdag, fordi vi kan se en positiv effekt på elevernes matematikkundskaber og trivsel. Tilbagemeldingerne fra de lærere, der arbejder med skoleskak ude i klasseværelserne har været vældig positive. Rasmus Vørs Carlsen, skoledistriktsleder i Hirtshals Skoledistrikt. Arkivfoto: Bent Bach

Opdateret kl. 12:01

HJØRRING: Hjørring Kommune er godt repræsenteret, når 39.742 elever på 266 skoler over hele Danmark skifter bøgerne ud med skakbrætter på Skolernes Skakdag.

Skolernes Skakdag fredag 10. februar er hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag, når flere end 1.000 elever på seks skoler i Hjørring Kommune øver sig i at holde fokus, koncentration og tænke fremad under mottoet: "Det skal være sjovt at blive klogere!".

Rasmus Vørs Carlsen, skoledistriktsleder i Hirtshals Skoledistrikt:

- Vi deltager i skoleskak og Skolernes Skakdag, fordi vi kan se en positiv effekt på elevernes matematikkundskaber og trivsel. Tilbagemeldingerne fra de lærere, der arbejder med skoleskak ude i klasseværelserne har været vældig positive.

Skolernes Skakdag foregår på de lokale skoler og organiseres af skolens lærere, pædagoger og ældste elever, hvoraf mange i januar har været en tur på skolebænken, så de ikke sættes skakmat af eleverne.

Siden Skolernes Skakdag i 2014 blev landsdækkende er deltagerantallet steget støt, og 2017 er endnu et rekordår med flere skoler og elever end nogensinde før. Det glæder programleder i Dansk Skoleskak, Mikkel Nørgaard:

- Skoleskak er efterhånden et læringstilbud på hver tredje folkeskole i Danmark, og rigtigt mange benytter sig af muligheden for at deltage i Skolernes Skakdag. Det sker fordi skakspillet styrker elevernes faglige udvikling i matematik og fremmer god skoleadfærd.

I Hjørring kommune er fem skoler og undervisningssteder med:

Friskolen for Hundelev og Omegn

Friskolen Skallerup

Hirtshals Skolecenter - afd. Hirtshals

Hirtshals Skolecenter - afd. Horne

Hirtshals Skolecenter - afd. Tornby

Skolernes Skakdag er trods navnet ikke kun én enkelt dag, men et årshjul af læringsaktiviteter med kurser, stævner og frikvarter-skak samt årets Landsfinale i Skolernes Skakdag fredag den 24. marts.

FAKTA

Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation, der arbejder for øget læring og uddannelse. Organisationen er startet af skoleledere, -lærere og -elever. Skoleskak tilbydes i dag på over 550 skoler i 95 kommuner. DSS bygger på en særlig idé om, at skoleskak styrker unges faglige og sociale udvikling. Skoleskak bygger på 50 års dansk praksis, og effekterne er dokumenteret af danske og udenlandske undersøgelser. DSS rådgiver kommuner, skoler, ledere, lærere, forældre og elever i opstart af skoleskak. Se www.skoleskak.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden