Skolevæsen

Lokalarkiver har kik på Søbakkeskolen

Arkivfolk undgår, at lokalhistoriske arkiver kommer i klemme, når skolerne i Øster Hurup og Handest lukker

Da politikerne besluttede at lukke skoler og lave om på skolestrukturen, tænkte de ikke i første omgang på, at de både i Øster Hurup og i Handest var ved at gøre de lokalhistoriske arkiver hjemløse. Det sker dog ikke. Kommunens kulturudvalg har tværtimod lovet at lytte til lokalarkivernes ønske om at få et fælles brandsikkert fjerndepot - måske på Søbakkeskolen i Handest. Arkivet i Øster Hurup får lov at bestå, selv om bygningerne sælges til anden side. 18. januar holder landsbyrådet møde i byen for at komme med ideer til, hvad Søbakkeskolen kan bruges til, når den lukker som folkeskole efter sommerferien næste år, og lokalarkiverne er også inviteret med til mødet.

Forsiden