Øster Vrå

Lokale helte til tops

Kvartet fra Springteam Nordjylland vandt DM i U17 i trampolinspring

Tobias Dybdahl var med til at sikre Springteam Nordjylland guld ved U17 DM i Østervrå Hallen.Arkivfoto: Bent Bach
Tobias Dybdahl var med til at sikre Springteam Nordjylland guld ved U17 DM i Østervrå Hallen.Arkivfoto: Bent Bach Bent Bach

ØSTERVRÅ: De lokale helte fra Springteam Nordjylland strøg helt til tops og sikrede sig guldmedaljer, da der i Østervrå Hallen blev afviklet DM i U17 i trampolinspring.

Kvartetten med Tobias Dybdahl på 16 år, Mikkel Jensen på 13 og de 12-årige Carl Emil Jarnov og Peter Sørensen var bedst af de otte deltagende hold fra hele landet, og dermed sikrede de sig for første gang DM-titlen for hold i U17.

- Efter den indledende runde førte vi med to point ned til nummer to, og i finalen med fire deltagende hold vandt vi med 0,4 point foran Haslev HTT, som fik sølvmedaljer, mens København Trampolinklub fik bronzemedaljer, fortæller Tobias Dybdahl.

Omkring 100 medlevende tilskuere jublede sammen med drengene fra Springteam Nordjylland over DM-titlen.

Til junior-EM i Portugal

Næste store opgave for Tobias Dybdahl er europamesterskaberne for juniorer i Portugal, der afvikles i april.

- Vi er fire drenge og tre piger fra Danmark, som skal med til EM, og jeg er eneste jyde, slutter den talentfulde trampolinspringer.

Af kommende opgaver i øvrigt for de nybagte danske mestre er også Dan Cup, som indledes 15. marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden